Efterårssalat med brombær Efterårssalat med brombær Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 5 minutter Samlet tid 15 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på en efterårssalat med brombær og æble. Det hele er vendt i en dressing lavet på olivenolie, citronsaft og honning. Ingrediensliste Dressing 2 spsk. olivenolie 1 spsk. citronsaft 1 spsk. akaciehonning salt/peber Salat 0,5 stk. rød spidskål 2 stk. æble 125 g. brombær 0,25 bundt frisk persille Fremgangsmåde Kom alle ingredienserne til dressingen i en beholder med låg. Ryst det godt sammen til du har en cremet dressing. Smag til med salt/peber. Juster evt. også til med citronsaft/akaciehonning alt efter hvor sød eller syrlig den skal være. Snit spidskål fint. Skær æbler i tynde både. Hak persille fint. Vend spidskål med dressingen og masser det godt ind, så kålen bliver lidt blødere. Vend herefter æbler og brombær i. Fordel i et fad. Pynt med flere brombær og persille. Server med det samme eller sæt på køl indtil servering. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på efterårssalat med brombær Den smukkeste efterårssalat med brombær og æbler, hvor farverne bare taler for sig selv. Skal du lave en smuk og smagfuld efterårssalat, så lad det uden tvivl være denne. Hvis du også elsker at blande salat med frugter og bær, så er den her lige noget for dig. Det elsker vi at gøre, da det gør salaten mere spændende. Her får den både friskhed og sprødhed fra æblerne og syrlighed og sødme fra brombærrene. Vi har vendt salaten i en dressing lavet på olivenolie, citronsaft og akaciehonning. Sådan en dressing laver vi ofte, da det også kan være med til at gøre salaten endnu bedre. LÆS OGSÅ: Klik her for flere opskrifter på salater med frugter og bær Brombærsalat Hvis du er så heldig at have en brombærbusk i haven og ikke ved hvad du skal stille op med bærrene, så er det helt ideelt at bruge dem i salat. Det gør vi ofte, da brombær både kan give sødme og syrlighed til en salat alt efter hvordan de er i smagen. Samtidig så ser de jo bare så skønne ud og kan løfte udseendet af salaten x100. Kan jeg bruge andet end brombær og æbler? Ja, du kan bruge hindbær eller pærer som erstatning. Ellers kan du også bruge appelsin, grapefrugt eller granatæble. Frugter, som er gode i efteråret. Vi udnytter gerne de råvarer, som er i sæson, så derfor blev det også til denne salat, som passer perfekt til efteråret. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.