Gammeldags klejner

klejner
Opskrift til stk. Opskrift til 35 stk.

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

40 minutter

Samlet tid

1 time

Beskrivelse

Opskrift på hjemmelavede, gammeldags klejner. De er lavet med piskefløde og citron og kan steges i palmin eller olie. De er så lækre!

Ingrediensliste

  • 90 g. smør
  • 60 g. sukker
  • 1 stk. æg
  • 50 g. piskefløde
  • 250 g. hvedemel
  • 1 stk. økologisk citron
  • 0,5 tsk. stødt kardemomme
  • 1 tsk. hjortetaksalt
  • Til kogning

  • 1 pk. palmin

Fremgangsmåde

  1. Blødt smør og sukker piskes sammen.
  2. Tilsæt herefter æg og fløde.
  3. Til sidst tilsættes hvedemel, lidt revet citronskal, kardemomme og hjortetaksalt. Ælt det hele godt sammen, så du får en ensartet dej.
  4. Sæt dejen på køl i 30 minutter.
  5. Rul dejen ud til en stor firkant. Brug en klejnespore til at skære dejen i firkanter. Se evt. billede længere nede.
  6. Skær en rille i midten af hver fikant og vrid klejnen. Dette gør du ved at tage den ene ende og hive den igennem hullet.
  7. Sådan fortsætter du med alle klejnerne.
  8. Varm palmin op i en gryde ved middel varme. Pas på, at det ikke bliver for varmt.
  9. Kog klejnerne, indtil de er gyldenbrune. Tag dem op med en hulske og lad dem afdryppe på fedtsugende papir.
  10. Server med det samme.
  11. Kan opbevares i en kagedåse med lufttæt låg, men er bedt, når de er nylavede. De kan også fryses ned inden bagning, så er det nmt at tage dem op og koge dem inden servering.
Bedøm denne ret

Nem opskrift på gammeldags klejner

En super nem opskrift på gammeldags klejner. De er lavet med fløde og citron og så smager de så lækre. De er super nemme at lave selv og de bliver altid lavet til vores store julebagedag. De er godt nok bedst friskbagte, så derfor fryser vi dem altid ”ubagte” ned. Så er det hurtigt og nemt at koge nye klejner, som man kan servere for sine gæster. Der er intet bedre end frisklavede af slagsen!

LÆS OGSÅ: Norske klejner

dej til klejner brug en klejnespore

Klejner opskrift

Her får du en super nem og traditionel opskrift på klejner. Vi laver selve dejen med hjortetaksalt, piskefløde og så lige lidt citron. Det giver nogle smagfulde og lækre klejner, præcis som vi bedst kan lide dem. Vi koger dem i palmin for at få den helt rigtige smag og konsistens.

Kan jeg bage klejner i ovn?
Ja det kan du godt, men vi anbefaler helt klart, at du koger dem i palmin. Det giver altså bare det bedste resultat og de mest klassiske af slagsen.

kog klejnerne i palmin eller olie de færdige klejner klejner

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

    1. Hej,

      Det har vi desværre ikke selv prøvet, men det kan vidst godt lade sig gøre. Måske mister de lidt af sprødheden ved det 🙂

      Kh

Skriv en kommentar