Foccacia med burrata og serranoskinke

Foccacia med burrata og serranoskinke
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på en hurtig foccacia med burrata og serranoskinke. En let frokost eller aftensmad, som kan laves på 20 minutter.

Ingrediensliste

  • 2 stk. foccaciabrød
  • 1 stk. tomat
  • 3 tsk. grøn pesto
  • 250 g. burrata
  • 70 g. serranoskinke
  • 25 g. pinjekerner
  • 0,1 bundt frisk basilikum
  • salt/peber
  • olivenolie

Fremgangsmåde

  1. Lun brød som anvist på pakken i enten ovn eller airfryer.
  2. Imens skylles tomater og skæres i skiver.
  3. Rist pinjekerner gyldne på en pande uden fedtstof.
  4. Når brødet er lunet anrettes det på en tallerken.
  5. Smør brødet med pesto og kom dernæst tomater, skinke, burrata, pinjekerner og lidt frisk basilikum på.
  6. Afslut med friskkværnet peber, salt og lidt olivenolie.
Bedøm denne ret

Opskrift på foccacia med burrata og serranoskinke

I vil have flere bud på hurtig aftensmad og frokost, så her får du en idé til foccacia med burrata og serranoskinke. Vi er så vilde med det her og det er hurtigt blevet en ny favorit, når enten frokosten eller aftensmaden skal være nem. Det er et færdigkøbt foccaciabrød (man kan også lave sit eget og fryse ned), som bliver toppet med grøn pesto, skiver af tomat, serranoskinke, burrata, ristede pinjekerner og frisk basilikum. Simpelthen bare den bedste kombination, som kan bikses sammen på 10 minutter.

Vi har snakket lidt om, at det jo kan kaldes for et moderne landgangsbrød, hvis du kan huske dem? Det var de her lange stykker af brød, som blev pyntet med pålæg og forskellige toppings. Derfor kan man godt kalde det her for et moderne landgangsbrød eller et italiensk-inspireret ét af slagsen. Uanset hvad du kalder det, så smager det altså bare godt.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på hurtig aftensmad her

Foccacia med burrata og serranoskinke

Hvad spiser man til foccaciabrød?

Et spørgsmål, som også går igen og det er altså oplagt at bruge brødet til sådan en åben foccaciasandwich som her. Når vi ellers laver foccacia, så serverer vi det gerne til tapas, hvor der også er forskellige dyppelser og pålæg. Så det ender meget med at blive det samme som her, bare hvor det her er anrettet. Det er lækkert til både frokost og aftensmad.

Det er en skøn kombination af pesto, cremet burrata, saltet skinke og de ristede pinjekerner. Den her kombination smager bare altid godt. Hvad enten det er på foccaciabrød, pizza, i sandwich osv. Det er bare godt og altid en sikker vinder.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar