Grøntsagscurry

Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på en smagfuld grøntsagscurry med masser af grøntsager, kokosmælk og krydderier. Server med ris og naanbrød til, så har du en sund og mættende omgang aftensmad.

Ingrediensliste

  • Grøntsagscurry

  • 1 stk. løg
  • 3 fed hvidløg
  • 0,5 stk. frisk chili
  • 450 g. kartoffel
  • 300 g. gulerod
  • 3 tsk. karry
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 1 stk. grøntsagsbouillonterning
  • 400 g. hakkede tomater på dåse
  • 400 ml. kokosmælk
  • 75 g. frisk spinat
  • salt/peber
  • Tilbehør

  • 320 g. ris
  • 4 stk. naanbrød
  • 0,5 stk. frisk chili
  • 0,5 bundt frisk koriander

Fremgangsmåde

  1. Hak løg, hvidløg og chili fint.
  2. Skræl kartofler og gulerødder. Skær i tern eller blot mindre stykker.
  3. Varm en wok eller gryde op med fedtstof.
  4. Kom løg, hvidløg og chili i. Vend godt rundt og lad sautere til det er blødt.
  5. Tilsæt så kartofler og gulerødder. Vend godt rundt.
  6. Tilsæt krydderier. Vend dem godt rundt og lad krydderierne stege af (tilsæt evt. lidt ekstra fedtstof).
  7. Tilsæt smuldret bouillonterning, hakkede tomater på dåse og kokosmælk. Vend det hele godt rundt.
  8. Skru lidt ned for varmen og lad det simre ved middel varme i ca. 10-15 minutter (eller til gulerødder og kartofler er kogt møre, men stadig har lidt bid).
  9. Skyl spinat og sæt til side.
  10. Kog ris i en gryde efter pakkens anvisning.
  11. Skær chili i tynde skiver.
  12. Lun naanbrød.
  13. Lige inden servering, så røres spinat i din grøntsagscurry og det hele smages til med salt/peber.
  14. Server din grøntsagscurry med kogte ris, lune naanbrød, frisk chili og evt. lidt koriander på toppen.
Bedøm denne ret

REKLAME: Opskriften er lavet i samarbejde med Fiskars

Opskrift på grøntsagscurry

En nem og lækker grøntsagscurry lavet med kartofler, gulerødder og spinat. Skal der skrues op for det grønne, så skal du helt sikkert lave denne smagfulde curry med masser af grøntsager. Vi har serveret den med ris og naanbrød til, hvilket smager så skønt. Opskriften er lavet i samarbejde med Fiskars, som vi jo har samarbejdet med i lang tid efterhånden. De laver de absolut bedste produkter, som vi har brugt siden vi selv flyttede hjemmefra for snart 10 år siden.

I denne opskrift har vi brugt deres All Steel gryde og All Steel wok. En wok kan bruges til så meget mere end wokretter. Den er god til en curry som denne, men også gryderetter og generelt simreretter, da den specielle plastfrie, keramiske belægning gør, at maden ikke brænder fast. Denne belægning er på alle All Steel produkterne. Derudover, så er de lavet af 90% genanvendt stål og er også 100% genanvendelig. Alle produkterne kan gå i opvaskemaskinen, men det anbefales at vaske dem i hånden for at forlænge levetiden.

LÆS OGSÅ: Asiatiske madpandekager

Grøntsagscurry

Vegetarisk gryderet med grøntsager

Det her er den nemmeste, vegetariske gryderet, som er fyldt med masser af grøntsager og smag. Nu har vi brugt kartofler, gulerødder og spinat, men du kan jo sagtens bruge andre grøntsager. Det kunne være squash, champignon, aubergine, bønner, ærter eller peberfrugt. Derudover er der også brugt chili for at give den lidt varme, men det kan sagtens udelades, hvis du ikke er så meget til stærk mad. Vi har serveret vores grøntsagscurry med ris og lune naanbrød. Du kan også servere den med bulgur eller blomkålsris for en mere kaloriefattig udgave.

Grøntsagscurry

Aftensmad med grøntsager

Hvis du gerne vil have en omgang aftensmad med masser af grønt, så skal du lave den her grøntsagscurry. Som sagt, så kan du jo bruge alverdens grønt her i. En god ret, hvis du gerne vil have tømt grøntsagsskuffen og undgå madspild. Vi tager gerne et par kødfrie dage om ugen. Det er godt for miljøet og så synes vi heller ikke, at det er kedeligt at lave retter uden. Vi laver ofte retter som denne grøntsagscurry, hvor man slet ikke mangler kødet.

Grøntsagscurry

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Kommentarer

  1. Det er en virkelig lækker ret, som alle i huset kan lide. Men jeg oplever, at kartoflerne simpelthen ikke bliver kogt. Det er som om de ikke kan suge væske fra tomat og kokosmælk. Jeg ender med at tilsætte vand og det tager over 40 min. at få dem spiselige, selvom der er meget små stykker.
    Tror jeg forkoger dem næste gang. Men har jeg misset et led i processen?

Skriv en kommentar