Lækre hverdagsopskrifter

Hjemmelavet pizza med varmrøget laks

Hjemmelavet pizza med varmrøget laks
Opskrift til stk. Opskrift til 2 stk.

Forberedelsestid

24 timer

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

24 timer og 30 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på hjemmelavet pizza med varmrøget laks. En anderledes og frisk udgave af den traditionelle pizza, som du er nødt til at prøve, hvis du ligesom os elsker laks. Du kan vælge enten at bruge varmrøget eller koldrøget laks, begge dele smager nemlig godt. Kan du lide denne specielle pizza, så burde du også prøve denne her.

 

 

Ingrediensliste

  • Pizzabund

  • 215 g. vand
  • 5 g. gær
  • 8 g. salt
  • 315 g. hvedemel
  • Fyld

  • 200 g. pizzasauce
  • 1 stk. rødløg
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 15 stk. cherrytomater
  • 200 g. varmrøget laks
  • 2 pk. frisk mozzarella
  • 50 g. rucola
  • 4 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 0,5 tsk. salt
  • 2 fed hvidløg

Fremgangsmåde

Pizza

  1. Først laves pizzadejen. Det her er en opskrift, som kræver tålmodighed, men derimod ikke det store arbejde. Dejen skal nemlig være på køl i 15-18 timer.
  2. Start med at røre gæren ud i vandet.
  3. Tilsæt herefter 100 g. hvedemel og rør det ud. Tilsæt salt og tilsæt herefter det sidste hvedemel lidt efter lidt. Dejen skal ikke være våd, men derimod samle sig som en kugle. Rør godt rundt.
  4. Dæk din skål til med husholdningsfilm og sæt den på køl i minimum 15-18 timer. Den kan stå på køl i op til 2 dage.
  5. Tænd ovnen på 230 – 275 grader varmluft (alt efter hvor meget din ovn kan trække). Fordel tomatsauce og halvdelen af den friske mozzarella ovenpå (den anden halvdel skal ovenpå frisk).
  6. Bag pizzaerne i ca. 8-10 minutter.
  7. Imens bundene bages opvarmes en pande med lidt olie. Skør løg og peberfrugt i skiver og halver cherrytomaterne. Start med at svitse løg, tilsæt herefter peberfrugt og lynsteg til sidst tomaterne.
  8. Når pizzabundene er færdige fordeles de stegte grøntsager på bundene. Fordel skyllet ruccola og fordel varmrøget laks og den anden halvdel af din friske mozzarella på toppen.
  9. I en lille skål blandes olie med salt og hakket hvidløg. Top evt. dine pizzaer med lidt hvidløgsolie.

Bedøm denne ret

Opskrift på hjemmelavet pizza med varmrøget laks

Den absolut bedste opskrift på hjemmelavet pizza med varmrøget laks. Den er lavet på en super god grundopskrift på pizzadej, som ikke kræver æltning eller klistrede fingre. Den kræver derimod en portion tålmodighed, da dejen skal hæve i køleskabet i mindst 24 timer, men bunden er det hele værd! Du får en sprød skorpe, som knaser, når man tager en bid. Pizza, som er ligesom dem man får i Italien og bedre end de pizzaer, som man får ved pizzamanden her i Danmark.

Og det fede ved pizzaer er, at man jo kan variere fyldet i uendeligheder. Det er kun fantasien, som sætter grænser. Denne her er med varmrøget laks, frisk mozzarella og rucola. Det er en super lækker og frisk kombination, som passer perfekt til en god sommeraften med et glas koldt hvidvin i haven.

LÆS OGSÅ: Koldhævet pizzadej – verdens bedste

Hjemmelavet pizza fyld

På denne hjemmelavet pizza har vi valgt at bruge rødløg, rød peberfrugt, cherrytomater, rucola, frisk mozzarella og varmrøget laks. Du kan selvfølgelig også sagtens bage den varmrøget laks i ovnen. Vi synes blot, at det smager så lækkert, at det kommer frisk på efterfølgende. Du kan helt selv bestemme det fyld du vil have på din pizza. Hvis du gerne vil have sådan en rigtig fiskepizza, så kan du også toppe med nogle rejer eller hvad man ellers kan lide af fisk og som man tænker ville være godt ovenpå. Den her hjemmelavet pizza egner sig godt til en god varm sommeraften.

Hjemmelavet pizza med varmrøget laks

Pizza med laks

Til denne pizza har vi brugt vores opskrift på koldhævet pizzadej. Her rører man bare alle ingredienserne sammen i en skål og sætter dejen på køl i køleskabet natten over. Over natten hæver dejen så og samtidig får den lov til at udvikle sig i både smag og tekstur. Det giver den absolut lækreste pizzabund, som er sprød og lækker. Denne hjemmelavet pizza med varmrøget laks kan spises både til aftensmad eller frokost. Resterne kan også nemt bruges i madpakken, så der går aldrig noget til spilde, når vi laver hjemmelavet pizza.

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag