Jordbærmousse

Jordbærmousse
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

4 timer

Samlet tid

4 timer og 15 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på jordbærmousse lavet på søde, danske jordbær. En nem og frisk dessert lavet med jordbær, som du kan lave i glas.

Ingrediensliste

  • 300 g. jordbær
  • 100 g. flormelis
  • 3 dl. piskefløde
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 4 stk. husblas

Fremgangsmåde

  1. Læg husblas i blød i koldt vand.
  2. Blend de friske jordbær med en stavblender.
  3. Pisk fløde sammen med flormelis og vaniljesukker til en blød fløde der danner små toppe.
  4. Vrid husblas og læg dem i en lille skål. Kom 3 spsk. blendede jordbær i. Varm det op i mikroovnen eller over vandbad indtil husblassen smelter.
  5. Tilsæt mere og mere jordbærpuré i skålen med husblas og rør forsigtigt rundt. På den måde sænker du langsomt temperaturen, så det er klar til at blive blandet med den koldere fløde.
  6. Tilsæt nu en spiseske fløde ad gangen i jordbærpuréen og rør godt rundt. Fortsæt indtil du ikke har mere fløde.
  7. Fordel moussen i glas og stil dem på køl i 4 timer eller indtil de har sat sig. Server med friske jordbær på toppen.
Bedøm denne ret

Opskrift på jordbærmousse

Her får du vores bedste opskrift på jordbærmousse lavet på søde, danske jordbær. Det er en nem og lækker dessert, som du kan lave i glas eller i én stor skål. Du kan også sagtens bruge opskriften som mousse i en lagkage eller i en moussekage. Men skal det laves på den simple måde, så kan du blot lave moussen i små portionsglas. Pynt dem af med friske bær og lidt hvid chokolade, så har du den absolut lækreste sommerdessert!

Det er slet ikke svært at lave hjemmelavet mousse. Selvom der skal husblas i, så føler vi, at lige så snart man har godt styr på det, så er det slet ikke nogen forhindring. Og man behøves ikke frygte husblas. Bare følg vores fremgangsmåde. Vi føler i hvert fald selv, at vi har gjort det så simpelt som muligt og den her mousse lykkes altid.

LÆS OGSÅ: Hindbærroulade

Jordbærmousse

Mousse med jordbær

Den her mousse med jordbær er så frisk og lækker i smagen. Især hvis man bruge de søde jordbær, som er i sæson om sommeren. Du kan selvfølgelig også sagtens bruge frosne jordbær, men de danske jordbær giver altså bare ekstra god smag til moussen. Du kan også sagtens bruge andre slags bær til moussen.

Kan jeg lave moussen dagen før?
Jep det anbefaler vi faktisk. Så har den god tid til at sætte sig ordentligt. Du kan også lave den om morgenen, hvis den skal bruges om aftenen. Den skal bare stå på køl i minimum 3-4 timer.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar