Tilmeld nyhedsbrev

Lasagne – Den bedste hjemmelavet lasagne

Lasagne – Den bedste hjemmelavet lasagne

Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

2 timer

Samlet tid

2 timer og 30 minutter

Beskrivelse

En nem opskrift på den bedste hjemmelavede lasagne med bechamelsauce. En af de bedste italienske retter som findes, hvis du spørger os.

Ingrediensliste

Kødsauce

  • 2 løg
  • 5 fed hvidløg
  • 1000 g. hakket oksekød
  • 8 gulerødder
  • 5 stilke bladselleri
  • 70 g. tomatpure
  • 2 ds. hakkede tomater
  • 3 dl. vand
  • 1 oksebouillonterning
  • 3 tsk. basilikum
  • 3 tsk. paprika
  • 2 tsk. chili
  • Salt/peber

Bechamelsauce

  • 25 g. smør
  • 3 spsk. hvedemel
  • 4 dl. mælk
  • 1/2 tsk. muskatnød
  • Salt
  • 1 pk. frisk mozzarella ost

Andet

  • 14 lasagneplader
  • 1 pk. frisk mozzarellaost

Fremgangsmåde

1.Hak løg, hvidløg, bladselleri og gulerod meget fint. Du kan evt. rive gulerødderne.
2. I en stor gryde varmes lidt smør eller olie op. Herefter tilsættes grøntsagerne. Lad det svitse et par min, indtil det har fået farve.
3. Tilsæt nu hakket oksekød og lad det få farve.
4. Tilsæt tomatpure, hakkede tomater, krydderier, vand, oksebouillionterning. Lad nu det hele stå og simre ved svag varme i 1-2 time.
5. Smag din kødsauce til med salt og peber.
6. Nu til bechamelsaucen. Smelt smør i en gryde. Tilsæt hvedemel, når smør er smeltet og lav en “melbolle” ved at bruge et piskeris, så melet suger alt smørret. Du kan evt. tage gryden af blusset, imens dette gøres.
7. Tilsæt nu lidt mælk af gangen samtidig med, at der piskes. Fortsæt indtil alt mælk er tilføjet. Lad det hele koge op, så saucen bliver tyk. Tilsæt frisk mozzarella og lad det smelte i saucen. Smag til med muskatnød og salt.
8. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Smør et fad med lidt smør eller olie og lav skiftevis lag med køsauce, plader og bechamelsauce. Fortsæt sådan, indtil du ikke har mere tilbage. Slut af med et lag bechamel og små stykker frisk mozzarella på toppen. Dæk fadet med staniol og sæt det i ovnen på midterste rille. Giv lasagnen 30 min. Fjern derefter staniol og giv lasagnen 10 min. mere.
9. Tag lasagnen ud af ovnen og lad den afkøle 5 min. inden den serveres.

Bedøm denne ret

Lasagne – Den bedste hjemmelavet lasagne

Den bedste opskrift på en lækker og hjemmelavet lasagne med grøntsager og bechamelsauce. Den her ret er en af grundene til, at vi elsker italiensk mad. Italienske retter smager bare af sommer, hvidvin og lune sommeraftener.

Vi elsker den her hjemmelavede version, som er lavet på gode råvarer og som har fået lov til at stå og simre, så den har kunne trække en masse smag.

Da vi var små, der var vi så kræsne at vi kun ville have Knorr-udgaven. Men i dag, efter vi har smagt en rigtig italiensk udgave, så er vi heldigvis gået væk fra den overbevisning og vi vil altid foretrække en hjemmelavet over en Knorr version.

LÆS OGSÅ: Mexicansk lasagne 

Lasagne – Den bedste hjemmelavet lasagne

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

  1. Lækker sovs- men når I skriver FRISK mozerella ost til ostesovsen er det så bøf-mozerella. Jeg brugte revet mozerella og ostesovsen blev sådan lidt gummiagtig/ikke flydende… men smagte fint i den færdige lasagne.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven