Tilmeld nyhedsbrev

Semlor – Opskrift på svenske fastelavnsboller med creme

Semlor – Opskrift på svenske fastelavnsboller med creme

Semlor – Opskrift på svenske fastelavnsboller med creme

Opskrift til 12 stk.

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

1 time og 30 minutter

Samlet tid

1 time og 50 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på de svenske fastelavnsboller, semlor. De bliver skåret over i toppen, hvorefter bollen udhules og fyldes med en lækker creme. Til sidst bliver de drysset med et lag flormelis, så man bliver helt hvid rundt om munden, når man tager en bid.

Ingrediensliste

Semlor

  • 1,5 dl. kærnemælk
  • 0,5 dl. vand
  • 25 g. gær
  • 45 g. sukker
  • 1/2 tsk. salt
  • 1 knivspids kardemomme
  • 1 æg
  • 0,5 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 350 g. hvedemel

Creme

  • 300 g. marcipan
  • 2,5 dl. piskefløde
  • 1 dl. mælk
  • Flormelis

Fremgangsmåde

1. Lun kærnemælken. Tilsæt vand og opløs gæren her i.
2. Tilsæt salt, sukker, kardemomme og et sammenpisket æg.
3. Tilsæt olie.
4. Tilsæt hvedemel og ælt dejen godt sammen.
5. Sæt dejen til hævning overdækket med et viskestykke et lunt sted. Lad den hæve til dobbelt størrelse.
6. Drys bordet med lidt mel. Tag dejen ud af skålen.
7. Vej bollerne af til 70 g. stykket.
8. Tril bollerne runde.
9. Placer bollerne tæt på en bageplade beklædt med bagepapir.
10. Lad dem efterhæve i 30 min.
11. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
12. Pensl bollerne med et sammenpisket æg.
13. Bag bollerne i cirka 13-15 min, alt efter din ovns styrke.
14. Tag bollerne ud af ovnen og lad dem køle ned.
15. Når bollerne er kolde, så skæres toppen af og de udhules.
16. Bland marcipan, mælk og brødet til en ensartet masse. Den skal være ligesom en creme, så hvis den er lidt for tyk, så tilsæt lidt mere mælk. Brug evt. en foodprocessor eller en stavblender, det gør det nemmere at få en ensartet masse. Ellers så brug dine fingre og masser godt.
17. Hullerne fyldes op med blandingen.
18. Piskefløde piskes til flødeskum. Hældes i en sprøjtepose og der sprøjtes ovenpå bollen. Placer til sidst låget fra bollen ovenpå flødeskum.
19. Til slut sigtes flormelis over igennem en trådsi.
20. Server med det samme.

Tip: Du kan sagtens lave bollerne og fylde dem på forhånd. Vent dog med flødeskum til lige inden servering eller et par timer inden servering, da de er bedst sådan.

Bedøm denne ret

Semlor er Sveriges svar på fastelavnsboller. Der er nogle ligheder med den svenske og den danske fastelavnsbolle, blandt andet at de begge er lavet på en sød bolledej og at der er en form for creme i. Men i stedet for at putte fyldet inden i, som vi danskere gør, så bliver de svenske semlor skåret over i toppen, hvorefter man udhuler bollen og fylder cremen i. I stedet for glasur, så drysser man med flormelis på toppen. Både den danske og svenske fastelavnsbolle er god, og det må siges at være på hver deres måde. For vi elsker at nyde en god dansk fastelavnsbolle, men vi nyder også en svensk bolle, når vi er på vores årlige tur til Göteborg lige omkring fastelavn.

Skriv en kommentar