Black magic kage Black magic kage Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 8 personer Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 35 minutter Samlet tid 1 time og 5 minutter Del Pin Print Beskrivelse Den bedste opskrift på den populære Black Magic kage. Black Magic chokoladekage er en intens, svampet og nem kage med chokolademousse. Ingrediensliste Chokoladekagebunde 150 g. hvedemel 50 g. bagekakao 1 tsk. bagepulver 1 tsk. natron 230 g. sukker 2 tsk. vaniljesukker 1 knivspids salt 1 stk. æg 1 dl. færdiglavet kaffe 1,5 dl. mælk 0,5 dl. raps- eller solsikkeolie Chokoladecreme 4 dl. piskefløde 20 g. bagekakao 3 spsk. sukker 1 tsk. vaniljesukker Topping 300 g. bær 50 g. Kit kat 30 g. Center chokolade 30 g. Oreo Køb alle ingredienser på Nemlig Fremgangsmåde Først skal bundene laves.Tænd ovnen på 165 grader varmluft. Sigt alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Bland alle de våde ingredienser i en skål. Vend de tørre og de våde ingredienser sammen. Smør en springform (Ø22) med smør eller kom bagepapir rundt langs kanten. Hæld dejen over i formen. Bag kagen på anden nederste rille i ovnen i ca. 30-40 minutter alt efter hvor kraftig din ovn er. Begynd at holde øje med den efter 25 minutter. Tjek om den er færdig ved at stikke en strikkepind, grillspyd eller noget andet tyndt ned i den. Hvis der ikke er ubagt dej på, så er den færdig. Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af. Fjern springformen og del kagen på midten med en brødkniv. Nu skal cremen laves. I en skål blandes fløde med sukker, kakao og vaniljesukker. Pisk indtil du har en blød creme. Kom creme ovenpå en bund og læg så en bund ovenpå. Afslut med creme og pynt med bær og forskelligt chokolade. Vi brugte center, KitKat og Oreo crunch. Server kagen med det samme eller sæt på køl indtil servering. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på black magic kage Her får du vores opskrift på den populære Black Magic kage med chokolademousse og bær på toppen. En virkelig intens, svampet og lækker chokoladekage, som på ingen måde er tør. Er du en chokolade-gris, så er den her uden tvivl lige noget for dig! Black Magic chokoladekage er virkelig blevet populær i den seneste tid og vi forstår godt hvorfor! Det er nemlig én af de bedste kager med chokolade, som du kan lave. Kagen kan serveres til alle festlige eller ikke-festlige anledninger. Og selvom den ligner en million, så er den faktisk slet ikke svær at lave og det er en kage, hvor alle kan være med. Kagen deles i to og så fyldes den med en lækker og cremet chokoladecreme, som virkelig fuldender den her chokoladebombe. Pynt gerne med friske bær på toppen, da det lige bryder det søde en smule. Ellers kan den også pyntes med slik eller hvad du ellers har lyst til. LÆS OGSÅ: Flødebollekage Black magic chokoladekage Hvorfor kaldes den egentlig for black magic kagen? Vi ved faktisk ikke præcis hvorfor den kaldes det. Måske fordi det er en drøm af en chokoladekage? Ingen ved det, men uanset hvad du kalder den, så er der ingen tvivl om, at den bare er god. Det er i hvert fald ikke en chokoladekage, som er tør. Den er saftig, svampet og så er den også stadig fantastisk dagen efter. Og så ved man altså, at det er en god kage. Den her Black Magic cake bliver bagt i en springform, men du kan dog også sagtens bage den i en bradepande. Når den bages i springform, så er den dog lidt nemmere at dele på midten end hvis du bager den i en stor bradepande. Du kan også lave kagen som muffins og så blot toppe med chokoladecremen. Put evt. cremen op i en sprøjtepose, så er den lidt nemmere at sprøjte ud. Kan jeg bage den dagen før? Ja, det kan du sagtens. Som sagt, så er kagen stadig rigtig god dagen efter, så det sker der intet ved. Hvordan opbevarer jeg den bedst? Hvis du bager den dagen før, så vent evt. med at lave selve fyldet til på dagen. Bundene skal blot opbevares i en plastikpose ude ved stuetemperatur. Fylder du derimod fyldet i, så skal den på køl, da der er fløde i. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Kan jeg undlade at putte kaffe i? Og hvad tænker du om at smide noget chokolade i dejen? Hakket chokolade ☺️ Svar
Hej Maria, Det kan du godt udelade ja. Erstat med mere mælk eller vand. Og ja, ville være lækkert med hakket chokolade. Ved dog ikke om det bliver ‘for meget’, når der også er flødecreme i 🙂 Kh Svar
Hej den ser lækker ud Jeg har det svært med natron, jeg syntes jeg kan smage det. Hvorfor også natron når der er bagepulver i. Der er jo ikke noget syrligt/surt i. Mvh.Ann Svar
Den ser godt nok super lækker ud. Har i erfaringer med fx at smøre et tyndt lag hindbærsyltetøj på bundene? Både om det gør noget ved smag og konsistens Svar
Jeg tror at jeg ved fejl gav kagen en lav bedømmelse, det var bestemt ikke meningen, men jeg ved ikke hvordan jeg ændrer det. Jeg skal bage den i dag med min datter og vi glæder os 🙂 Svar
Hej Jeg vil rigtig gerne bage denne kage, men har kun en springform (Ø26) vil opskriften passe?😬 Svar
Hej, Nej den vil blive for stor. Jeg ville sætte opskriften til 14 personer så, så mængderne justerer sig 🙂 Kh Svar
Hej Christian, Jo graderne er det samme. Nogle ovne kan bare godt varme ekstra meget i bunden, så hvis det er tilfældet vil vi ikke bage den på nederste rille men lidt længere oppe 🙂 Kh Svar
Hej Daniel, Nej, den er desværre ikke fryseegnet, da det er en chokoladeskum 🙂 Men hvis du bare laver de to bunde, så kan du sagtens fryse dem. Kh Svar
Er der nogle der har forsøgt sig med appelsinjuice i stedet for mælk, når der nu anvendes natron? Det gør sig godt i mange andre chokoladekager, men jeg ved ikke om det ændrer for meget på kemien i kagen? Svar
Jeg skrev tidligere med et spørgsmål ang. udskiftning af mælk med appelsinjuice, og nu har jeg prøvet med både mælk og juice. Personligt foretrækker jeg juice 🙂 Kagen blev lidt mere luftig med juice, og det gav en god undertone, som spiller godt sammen med kakaoen. Der kom også næsten en karameliseret top på kagen, hvilket var super lækkert. Juicen aktiverer natron, da der er en del syre i. Det hjælper også med at fjerne den lidt bitre smag der kan komme fra natron 🙂 Svar
Nu står jeg og skal i gang med at bage denne fantastiske lækre kage – men mangler olie – kan det erstatte af noget andet? Svar
Hvis man skal bage den i en bradepande (de store der hører til ovnen) hvor meget skal man så gange opskriften op med? Svar
Hej, Ja. Eller hvis du har lidt creme fraiche eller skyr, så kan du bruge det og komme lidt vand i 🙂 Kh Svar
Hej. Vil man kunne tilsætte husblas i moussen for at gøre den mere stiv, så den kan sprøjtes på med en stjernetylle? Eller det vil den måske kunne som den er? Mvh. Mette Svar
Hej, Det er i princippet bare fløde, der er pisket med kakao og sukker, så den bliver ligesom flødeskum. Den kan godt sprøjtes ud med stjernetylle <3 Kh Svar
Forstår ikke, der er flere der skriver den godt kan fryses med chokolade mousse i, og at den bliver mere lækker af det, og her står der den ikke kan? Hvad er sandheden ? Og der stod fryses, og ikke bare på køl 😅 Svar
Hej Henrik, Måske cremen er lavet anderledes? Vi har ikke gode erfaringer med at den kan fryses ned med creme på. Selve kagen kan godt, men ikke med creme i 🙂 Kh Svar
Jeg skal bage denne som en bradepandekage, men kan man nøjes med kun 1 lag kage og 1 lag mousse ovenpå og i så fald, hvilket forhold vil du så anbefale at lave kagen i? Svar
Hej, Jeg vil gerne lave denne kage som en babyshowerkage og derfor med to ekstra lag så jeg fordobler opskriften til 16 personer. Kan jeg bage bundene i en springform på 26 og få 4 bunden ud af det? Hvis j, hvor længe ekstra skal den bages ca? Eller ville det være bedre at gange opskriften med 1,5 og bage til 3 bunde i en springform på 26. Jeg er i tvivl om kagen kan klare så mange lag. Jeg kunne godrt tænke mig det blev en høj kage som skal smøres med smørcreme udenpå. Tak for hjælpen. Hilsen Sibel Svar
Hej, Jeg ville gange med 1,5 og bage i Ø26, men ja så får du nok kun 3 bunde. Så kan du gange opskriften ned og så bare lave en ekstra bund 🙂 Kh Svar
Det her er blevet kagen jeg skal lave til hver fødselsdag nu. Jeg havde aldrig troet jeg skulle spise chokolade kage igen efter man er opvokset med tør bradepande chokoladekage. 😅 Men den her kage er jo bare fantastisk. Det er nok 20 gang jeg skal lave den og den blir aldrig kedelig. Skifter dog creme hver gang fordi vi synes den blir lidt tung med din creme. 😊 Men helt klart 5 * værd. Svar