Pastasalat med grøn pesto og granatæble

pastasalat med pesto og edamame
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

En nem opskrift på den bedste pastasalat med grøn pesto, edamamebønner og sprøde granatæblekerner. En sund og lækker pastasalat med masser af smag.

Ingrediensliste

  • 200 g. fuldkornspastaskruer
  • 90 g. grøn pesto
  • 200 g. frosne edamamebønner uden bælg
  • 50 g. frisk spinat
  • 0,5 stk. granatæble

Fremgangsmåde

  1. Kog pasta efter pakkens anvisning.
  2. Dræn pasta og lad det køle af.
  3. Vend pasta i grøn pesto.
  4. Skyl spinat og hak det groft.
  5. Skyl edamamebønner i vand, så de tør op.
  6. Pil granatæble, så du får granatæblekernerne ud.
  7. Vend pasta sammen med edamamebønner, granatæblekerner og frisk spinat. Hvis du synes den virker for “tør”, så kan du tilsætte lidt mere pesto eller et par spsk. olivenolie.
  8. Sæt på køl indtil servering.
Bedøm denne ret

Nem opskrift på pastasalat med grøn pesto og granatæble

En super nem og lækker opskrift på pastasalat med grøn pesto, edamamebønner og  granatæble. Det her er én af vores yndlings pastasalater for tiden! Den er lavet med grove fuldkornspastaskruer, som er vendt i grøn pesto. Det er en sund pastasalat, som mætter godt og som er god i madpakken. Vi har den ofte med i madpakken, evt. sammen med stykker af kylling. Det er en af de bedste pastasalater, hvis du spørger os!

Det er samtidig en lidt anderledes salat med pasta, da vi har kombineret både grøntsager, pasta og frugt. Selvom det måske lyder lidt underligt med granatæble, så vil vi virkelig anbefale at prøve det. Det giver en god friskhed til salaten, som vi elsker!

LÆS OGSÅ: Asiatisk salat 

pastasalat med pesto

En sund og frisk pastasalat

Vi elsker den her kombination, hvor vi har brugt grove pastaskruer og den friske granatæble. Granatæble smager virkelig skønt og giver godt modspil til den grønne pesto. Det er virkelig én af de bedre sunde pastasalater, da du får masser af smag og samtidig er den jo virkelig smuk at se på.

Kan jeg bruge andet end edamamebønner?
Jep, du kan erstatte edamamebønnerne med grønne bønner, ærter eller sukkerærter. Du kan også bruge agurk, hvis det er.

Kan jeg bruge en anden pesto?
Jep det kan du også sagtens. Brug evt. en rød pesto eller en peberfrugtspesto. Generelt er pesto en super måde at få pastasalat til at smage formidabelt, da det giver masser af smag.

pastasalat med pesto og edamame

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Først og fremmest – tusind tak for nogle fantastiske opskrifter 😊 Hvor lang tid skal salaten stå på køl inden servering, inden edamame bønnerne er tøet ordentligt op?

    1. Hej Vibeke,

      Vi plejer lige at skylle dem i koldt/lunkent vand inden de blandes i, så de er tøet op 🙂

      Kh

Skriv en kommentar