Foccacia med hvidløg, timian og tomat

foccacia med tomat og hvidløg

Foccacia med hvidløg, timian og tomat

Opskrift til personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

1 time og 20 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på det lækreste foccaciabrød med hvidløg, timian og små cherrytomater. Det perfekte kuvertbrød eller madbrød til pastaretter, buffet eller til tapas.

Ingrediensliste

  • Foccacia

  • 25 g. gær
  • 4 dl. lunkent vand
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 tsk. groft salt
  • 180 g. durummel
  • 340 g. hvedemel
  • Fyld

  • 40 g. cherrytomater
  • 50 g. smør
  • 3 fed hvidløg
  • 1/4 bundt frisk timian
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. groft salt

Fremgangsmåde

  1. Rør gær ud i lunkent vand.
  2. Tilsæt olie, salt og mel lidt efter lidt (det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet). Ælt dejen til den er blank og smidig.
  3. Sæt dejen til hævning et lunt sted overdækket med et fugtigt viskestykke. Lad den hæve 45 minutter
  4. Smør et ildfast fad, bradepande (40 x 40 cm) eller to mindre fade med olie. Hæld dejen i. Fordel dejen rundt i hele fadet. Dyp evt. fingrene i vand, så er det nemt at fordele dejen ud uden at få klistrede fingre.
  5. Lad herefter dejen efterhæve 20 minutter.
  6. Rør nu smør, hvidløg, timian, olivenolie og groft salt sammen til en kryddersmør. Skær cherrytomaterne i halve.
  7. Når dejen er færdig med at hæve, trykker du med fingrene ned i dejen og laver huller. Her er det igen nemt, hvis du lige gør dine fingre våde. Pres tomaterne i dejen og fordel kryddersmørret over det hele.
  8. Bag brødet i ca. 18-20 minutter i en forvarmet ovn ved 210 grader varmluft. Hold øje med det efter 16-17 minutter, da ikke alle ovne varmer ens. Det skal være flot gyldent på toppen.
  9. Tag det ud af ovnen.
  10. Vip brødet ud af formen og lad det afkøle på en bagerist.
  11. Skær i stykker og server lunt.

Bedøm denne ret

Foccacia med hvidløg, timian og tomat – den bedste opskrift

Nem opskrift på hjemmelavet foccacia med hvidløg, timian og tomat. Foccaciabrødet er bagt i bradepande og er vores absolut favorit madbrød, da det kan laves med lige præcis det man har lyst til. Det her er med hvidløg, timian og tomat, men det er også super lækkert med frisk rosmarin.

Vi serverer næsten altid foccaciabrød, hvis vi holder tapasaften eller hvis vi serverer pastaretter for gæster. Det er sådan et lækkert madbrød, som bare gør sig godt og komplimenterer de fleste retter så godt.

LÆS OGSÅ: Flettede hvidløgsbrød

foccacia med tomat og hvidløg

Foccacia brød med tomat

Det er super lækkert med små cherrytomater i brødet. Hvis du bruger nogle søde cherrytomater med masser af smag, så giver det virkelig den bedste smag. Måske du er heldig, at du har et drivhus med tomater eller måske kender en. Det er ofte små tomater fyldt med smag.

Foccaciabrød med durummel

Det er super let at bage, da det egentlig er en rigtig simpel dej lavet på hvedemel og durummel. Man kan også sagtens koldhæve dejen ved at tilsætte 1/3 del af den mængde gær, som er angivet i opskriften. Så rører man blot dejen sammen, dækker skålen til og sætter den i køleskabet natten over.

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag