Tilmeld nyhedsbrev

Grov foccacia med cherrytomater, fetaost og pesto

Grov foccacia med cherrytomater, fetaost og pesto

Grov foccacia med cherrytomater, fetaost og pesto

Opskrift til 1 bradepande

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

1 time og 20 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på et lækkert grovt foccaciabrød med cherrytomater og grøn pesto. Foccacia er det perfekte madbrød, som kan serveres som tilbehør til aftensmaden. Det er også super godt for sig selv og kan sagtens nydes sammen med en god salat.

Ingrediensliste

Dej

  • 4 dl. vand
  • 20 g. gær
  • 2 tsk. salt
  • 2 spsk. olivenolie
  • 200 g. rugmel
  • 250 g. hvedemel

Fyld

  • 400 g. cremet feta
  • 250 g. cherrytomater
  • 20 g. rucola
  • 100 g. basilikumspesto
  • 25 g. pinjekerner

Fremgangsmåde

1. Rør gæren ud i vandet.
2. Tilsæt olie, salt og mel.Ælt dejen godt. Hvis du har en røremaskine, så anbefaler vi helt klart at gøre det der i. Det er meningen, at dejen skal være våd og klistret.
3. Put bagepapir i en dyb bradepande. Smør bunden med olivenolie. Hæld dejen over i bradepanden. Hav en skål med varmt vand og dyp dine fingre deri og fordel herefter dejen rundt i bradepanden, så den når helt ud til kanterne. Den skal være tynd, da den hæver godt op.
4. Lad dejen hæve et lunt sted i 40 minutter.
5. Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Lav små fordybninger i dejen med dine fingre. Smør olivenolie ovenpå. Fordel cherrytomater skåret i halve ovenpå.
6. Smuldr fetaost ovenpå.
7. Bag brødet i ca. 15-17 min. alt afhængig af hvor kraftfuld din ovn er.
8. Tag bradepanden ud af ovnen, når det er færdigbagt. Fordel skyllet ruccola, basilikumspesto, pinjekerner og evt. lidt friske cherrytomater ovenpå.

Tip: Brødet er virkelig lækkert, hvis det lige får en tur på brødristeren efter eller hvis du har en rest, som ryger i køleskabet. Det gør bunden rigtig sprød og sætter faktisk lige prikken over i’et.

Bedøm denne ret

Lav dit eget hjemmelavede foccacia brød med fuldkorn. Det er en super nem opskrift og kræver kun få ingredienser. Det her foccacia er med cherrytomater, fetaost og grøn pesto. Det er godt som madbrød og er perfekt tilbehør til aftensmaden.

Vi spiser også ofte foccaciabrød til frokost eller har det med i madpakken, da det er lidt mere spændende end rugbrødsmadder. Foccacia bages i en bradepande og dejen er så nem at arbejde med. Dejen hældes i bradepanden og så trykkes der med hænderne små fordybninger i dejen. Man kan putte lige nøjagtig det fyld oven på, som man har lyst til. Et simpelt focciabrød med groft salt, rosmarin og olivenolie er også super lækkert.

Skriv en kommentar