Ærterisotto til baby

Ærterisotto til baby
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på ærterisotto til baby og forældre. Lækker aftensmad, som egner sig til BLW og til aftensmad til forældrene.

Ingrediensliste

  • Ærterisotto til baby

  • 100 g. friske ærter
  • 2 spsk. mascarpone
  • 2 spsk. olivenolie
  • 0,5 stk. løg
  • 3 fed hvidløg
  • 150 g. risottoris
  • 1,5 dl. æblejuice
  • 40 g. parmesan
  • 0,5 stk. citron
  • salt/peber
  • Tilsættes efter babys portion

  • 1 stk. hønsebouillonterning
  • 2 spsk. smør
  • salt

Fremgangsmåde

  1. Bælg ærterne. Tag en lille håndfuld fra og blend så de resterende ærter med mascarpone, så du får en ærtepure. Vi brugte en stavblender.
  2. Hak løg og hvidløg fint.
  3. I en gryde varmes olivenolie op. Herefter tilsættes løg og hvidløg. Lad det svitse et par minutter.
  4. Tilsæt risottoris og rør det godt rundt, så risene kan suge smag.
  5. Tilsæt æblejuice og lad det koge ind.
  6. Herefter tilsættes der 1 dl. vand ad gangen, imens der røres. Når risene har suget vandet, så tilsættes 1 dl. mere. Sådan fortsætter du, indtil du har brugt alt bouillonen.
  7. Vend nu din ærtepure i.
  8. Til sidst rives parmesanost, som tilsættes til din risotto. Rør det hele godt rundt.
  9. Kom lidt citronsaft og friskkværnet peber i.
  10. Tag så babys portion fra.

Efter babys portion er taget

  1. Tilsæt smuldret bouillonterning (skal ikke opløses i vand inden) og smør.
  2. Smag evt. til med mere sort peber, frisk citronsaft samt salt.
  3. Lige inden servering vendes de resterende ærter i.
  4. Tag din risotto af varmen og anret på tallerkener.
  5. Riv evt. lidt ekstra parmesanost på toppen og kom lidt olivenolie over.
  6. Skær citron i både og server dem sammen med risottoen.
Bedøm denne ret

Opskrift på ærterisotto til baby

Her får du opskriften på ærterisotto til baby. En ny ret i en serie af aftensmadsretter, hvor vi vil have fokus på nogle lækre retter man kan lave til både baby og en selv. Nu har vi prøvet opstart med mad til baby et par gange og hvad man lærer er, at det bare er nemmest, når baby får stort set det samme som en selv. Så behøves det ikke at være kompliceret eller tidskrævende med opstart af mad. Første opskrift i serien er denne ærterisotto. En rigtig sommer aftensmad, som også egner sig perfekt til baby. Risotto er nemlig genialt som babymad og også til BLW. Risene er nemme for baby at samle op og så er der også masser af smag i (også selvom der ikke er salt i babys portion).

Vi håber, at vi kan hjælpe med at gøre madshowet lidt nemmere. Når vi har lidt flere opskrifter i stil med denne, så kan vi også begynde at lave madplaner, som henvender sig til børnefamilierne, hvor der specifikt er fokus på mad til baby under 1 år.

LÆS OGSÅ: Se flere ideer på aftensmad til baby her

Ærterisotto til baby

Risotto til baby

Det her er en nem risotto til baby. Den er med ærter og har en dejlig mild smag. Du kan komme lidt usaltet smør i for lidt ekstra fedtstof, men ellers så er den jo tilberedt i olivenolie, så der burde være fedtstof nok. Server som den er eller server evt. med nogle babykødboller ved siden af.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar