Jul

Planlægning

Hvordan planlægger man julemadlavningen, så den bliver overskuelig?
Julemiddagen er et vigtigt samlingspunkt for juleaften og er for mange højdepunktet. Samtidig er madlavningen også ofte forbundet med stress og jag. Derfor er det en god idé at forberede og planlægge så meget som muligt på forhånd for netop at overskueliggøre hele processen. Fastlæg menu og indkøbsliste i ordentlig tid og lav gerne en tidsplan for hvornår elementerne skal forberedes. Lav gerne så meget som muligt i dagene op til og hjælp gerne hinanden med de forskellige opgaver på selve dagen, da julen skal være hyggelig og overskuelig for alle.

Hvordan laver man en tidsplan, der fordeler forberedelserne over flere dage?
Når tidsplanen skal laves, er det en god idé at tage udgangspunkt i indkøbslisten, så man har overblik over julemiddagens elementer. Derudover er der også mange praktiske ting der skal tages højde for såsom rengøring, borddækning, drikkevarer osv. Når man har et overblik over elementer og opgaver kan man se hvad der kan laves i dagene op til jul. Indkøb, konfekt, småkager, rødkål og risengrød til risalamande kan laves i dagene op til. Dagen i forvejen kan kartoflerne skrælles og lægges i vand, samtidig med at flæskestegen eller anden kan klargøres, soigneres og saltes. En tidsplan over flere dage overskueliggør hele processen for alle mand og skaber struktur og overblik.

Menu og gæster

Hvordan sammensætter man en julemenu, der passer til forskellige præferencer?
En julemenu er forbundet med tradition og nostalgi. Dog varierer juletraditioner fra familie til familie og derfor er der forskellige præferencer til hvad julemenuen skal indeholde. Sørg derfor for at tage en dialog i god tid med dine gæster om de har nogle særlige ønsker eller behov der skal dækkes. Ud fra den dialog kan julemenuen fastlægges og planlægges.

Hvordan beregner man mængder, så der er nok uden at lave for meget?
Det er vigtigt, at der er rigeligt med mad til julemenuen. Dog skal man have for øje, at maden er tung i smag og fedme og derfor også mætter hurtigt. Tag udgangspunkt i hvor mange I bliver, derefter antal børn og voksne, da børn typisk spiser mindre. Beregn ca. 300 g. kød, 250 g. kartofler, 100 g. rødkål, 1,5 dl. Sovs, 100 g. risalamande til hver person, men læg gerne en buffer ind på ca. 10% ekstra.

Indkøb og forberedelser

Hvordan laver man en effektiv indkøbsliste til julen?
En indkøbsliste er tiltænkt som en huskeliste og et overblik som skal hjælpe med at overskueliggøre julemiddagen. Start med at liste menuen op og tag hvert enkelt element og list op. Del gerne listen op i kategorier; frugt og grønt, kød, mejeri, kolonial, drikke og andet. Det kan være en god idé at angive mængder der skal bruges.

Hvor tidligt kan man købe ind og begynde forberedelserne?
Mange af tingene der skal bruges til juledagene kan købes ind i god tid, da de fleste af tingene har længere holdbarhed (et par uger) såsom smør, kolonialvarer, drikkevarer, ris, mandler, kirsebærsauce osv.  Kød i form af and og flæskesteg kan købes 1-2 uger før og mejeriprodukter udover smør skal købes i ugen op til jul. Som forberedelse af juleindkøb kan man passende kigge i tilbudsaviser. Her er ofte mange penge at spare på mange basisvarer i ugerne op til jul. Selve madlavningen kan begyndes i ugen op til jul. Konfekt og småkager laves først, og et par dage op til jul kan man passende lave rødkål og risengrøden til risalamande. Dagen før jul kan kartofler skrælles og lægges i vand og kødet kan forberedes og saltes så det er klar til at stille i ovnen dagen efter.

Servering og timing

Hvordan koordinerer man, at flere elementer er klar samtidig?
En god måde at overskueliggøre koordinering af julemaden er ved at lave en tidsplan for madlavningen. Når man har skabt sig overblikket kan det være en god idé at uddelegere nogle opgaver op til servering, da flere af tingene skal foregå samtidig. Sæt en person til at stille de kolde ting an, en anden styrer kartofler og sovs, en tredje tager sig af rødkål og brunede kartofler, mens du selv styrer udskæring og anretning af kød.

Hvordan holder man mad varm uden at gå på kompromis med kvaliteten?
Da flere af elementerne på et julebord bliver kedelige hvis det står for længe, er det en god idé at time det meste, dog kan rødkål og sovs godt stå og lunes ved lavt blus og kartofler holdes lune i gryden. For at give kødet hvile, uden skind eller sværd mister for meget sprødhed pakkes det ind i løstsiddende klæde eller stanniol.

Rester og opbevaring

Hvordan opbevarer man julerester korrekt?
Julerester eller rester generelt må helst ikke stå ude alf for længe før det pakkes væk. Sørg for at lade det afkøle og derefter pakkes det i lufttætte beholdere og stilles på køl. Det meste kan holde sig i ca. 3 dage på køl.

Hvordan kan rester bruges kreativt uden madspild?
Den gode julemad må bestemt ikke gå til spilde og kan heldigvis bruges som gode rester i juledagene. Man kan altid lave endnu en omgang julemad, men ønsker man at bruge resterne til noget andet, er der mange gode muligheder. Kødet kan bruges til fx gode burgere i form af flæskestegsburger eller andeburgere. Kødet kan også bruges sammen med og sovsen til en god omgang biksemad.

Traditioner og variationer

Hvordan balancerer man mellem klassiske traditioner og nye idéer i julemenuen?
Det er vigtigt, at man bevarer klassikerne som ingen kan komme udenom og elsker, men det varierer fra familie til familie, så sørg for at tage snakken om hvad der er “must-haves” på et julebord og herudfra kan man måske skære noget fra og dermed give plads til nye elementer. Ønsker man at bevarer det klassiske julebord fuldt ud, kan man altid forny bordet med tilføjelse af et eller flere nye elementer.

Hvordan tilpasser man julemad til moderne kostvaner?
Er der særlige ønsker til julemaden i form af vegetariske eller veganske alternativer eller ønske om en fedtreduceret eller frisk udgave, er det naturligvis vigtigt at tage med i overvejelserne når menuen fastlægges. Ønskes der en fedtreduceret menu kan man skrue ned for brugen af stegefedt, smør og fløde i saucen og skære overflødigt fedt fra kødet inden det kommes i ovnen. Lav også gerne en frisk salat eventuelt rødkålssalat som tilbehør.

Drikke og stemning

Hvordan vælger man drikkevarer, der fungerer til en julemenu?
Når der skal vælges drikkevarer til julemenuen, er det vigtigt at der er noget der passe til alles præferencer, samtidig med at det matcher menuens fedme, tyngde, sødme og smag. Rødvin plejer at være en fast del til julemenuen. Vælg gerne en vin der er frugtig med en smule syre så den står godt til fedmen, her er gode druer Pinot Noir, Zinfandel, Bourgogne eller Rioja. Man kan også servere juleøl hertil. Det kan også være en god idé at have et alkoholfrit alternativ i form af sodavand, saftevand eller lignende.

Hvordan skaber man en hyggelig og afslappet stemning omkring julemiddagen?
Den bedste julemiddag skabes i rolige og hyggelige omgivelser og de skabes oftest i selskab med ens nærmeste, dog kan alle mand kun få helt ro på, hvis man har overskud og ikke kommer alt for stresset ud af køkkenet, sørg derfor for at forberede så meget af maden som muligt i forvejen og sørg for at alle mand hjælper til med praktiske opgave i løbet af dagen.
Ro og hygge skabes i hyggeligt lys, med julepynt, flot bordopdækning og måske med lidt julemusik i baggrunden.