Hot honey

Hot honey
Opskrift til portion Opskrift til 1 portion

Forberedelsestid

0 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

10 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på hjemmelavet hot honey. Brug hot honning eller chilihonning som topping på pizza, til salat og som tilbehør.

Ingrediensliste

  • 200 g. honning
  • 2 spsk. chiliflager
  • 1 spsk. hvidvinseddike

Fremgangsmåde

  1. Kom flydende honning og chiliflager op i en gryde.
  2. Varm op ved middel varme. Lad det simre ved lav/middel varme i 5 minutters tid.
  3. Tag herefter gryden af varmen. Kom hvidvinseddike i.
  4. Sigt honningen igennem en si, så du får chiliflagerne sigtet fra (du kan også lade dem blive i).
  5. Opbevar honningen i en lufttæt beholder ved stuetemperatur.
Bedøm denne ret

Opskrift på hot honey

Det kræver blot få ingredienser at lave hot honey. Stærk honning, som kan bruges som prikken over i’et på pizza, på salater eller andet, som lige mangler det der søde/stærke på toppen. Vi blev nødt til at give os i kast med hjemmelavet stærk honning, da vi har fået den bedste pizza med det på. En simpel pizza med tomatsauce, en stærk salami/chorizo og så hot honey og frisk basilikum. Det smager simpelthen SÅ godt og nu kan vi heldigvis lave den pizza derhjemme også. Hot honey er blot en flydende honning, som varmes med chiliflager og så blandes med lidt hvidvinseddike. Det er nemt at lave og kan holde sig i lang tid i en lufttæt beholder.

Vi bruger den mest på pizza, men den smager også godt som en sød og stærk dressing på salater og lignende. Det er blevet et must have for os, når vi laver hjemmelavet pizza. Måske du synes det lyder fjollet med honning på pizza, men det er simpelthen dét, som kan løfte din pizza til næste niveau.

LÆS OGSÅ: Se flere ideer på tilbehør til aftensmaden her

Hot honey

Chilihonning som topping

Den her chilihonning eller hot honning er god som topping. Den kan bruges som topping på pizza, til salater, i wraps og meget mere. Den får den der helt lækre kombination af både stærk og sødt. Vi er vilde med det og har altid en portion stående, da det kan holde sig længe, når først det er lavet.

Det er vigtigt, at du bruger en flydende honning. Derudover er det næsten ligemeget hvilken slags. Bare den er rimelig flydende. Vi bruger sådan en honningpind til at tage honningen op. Det fungerer godt og er nemt at fordele honningen på den måde.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar