Andesteg i airfryer

Andesteg i airfryer
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedningstid

2 timer

Samlet tid

2 timer og 15 minutter

Beskrivelse

Opskrift og fremgangsmåde på andesteg i airfryer. En saftig og lækker and kan man nemt lave i sin airfryer.

Ingrediensliste

  • 3 kg. hel and
  • 3 stk. æble
  • 100 g. svesker
  • 0,3 bundt frisk timian
  • salt
  • vand
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Skyl andesteg udvendigt og indvendigt for at fjerne eventuelle blod- og knoglerester.
  2. Dup anden grundigt både indvendigt og udvendigt.
  3. Skær nu overflødigt fedt fra gumpen og fedtrester indvendigt fra.
  4. Salt andestegen indvendigt.
  5. Skær æbler i både og kom dem ind i andestegen sammen med svesker og frisk timian.
  6. Luk enden sammen med kødnåle.
  7. Salt anden godt udvendigt.
  8. Kom indmad i bunden af airfryer og læg risten ovenpå. Hæld lidt vand i uden det overstiger risten.
  9. Kom anden i airfryer med brystet nedad. Tilbered i en time ved 160 grader.
  10. Herefter vendes anden og pensles med lidt af andefedtet fra bunden. Nu steges den i yderligere 30 minutter ved 185 grader.
  11. Til sidst skal andeskindet sprødes op. Skru nu temperaturen op på 200 grader i ca. 10 minutter (hold øje undervejs).
  12. Lad anden hvile i 15-20 minutter under løst folie eller hviskestykke inden den er klar til udskæring.

Opskrift på andesteg i airfryer

Lav en saftig og lækker andesteg i airfryer. Det er faktisk ganske let at lave and i airfryer og resultatet er en saftig andesteg med sprødt skind. Det smager så godt. Andestegen er for mange helt obligatorisk juleaften, men den kan jo spises året rundt. Man kan servere den med en frisk rødkålssalat og bagte kartofler. Man kan også bruge kødet i en andeburger. Det er altså også én af vores julefavoritter.

For at lave and i sin airfryer, så er det vigtigt, at anden først og fremmest kan være i din airfryerkurv. Det skal for de flestes vedkommende nok være en mindre andesteg. Vi har en forholdsvis stor airfryer med plads til 6,4 liter. Der kan der sagtens være en mindre andesteg i. Så vær opmærksom på størrelsen på både kurv og and. Er der ikke plads, så er du nok nødt til at lave din and i ovnen i stedet for.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på kød i airfryer her

Andesteg i airfryer

And i airfryer

Resultatet af en and i airfryer er saftigt kød, som på ingen måde bliver tørt. Du kan desuden også opnå rigtig sprødt skind. Andestegen kan serveres juleaften, men kan selvfølgelig spises året rundt. Vi bliver overraskede over hvor mange ting, som man faktisk kan lave i sin airfryer. Til jul kommer vi dog nok ikke til at lave den i airfryer, da vi skal lave flere andestege. Men har man kun en airfryer eller er pladsen i ovnen trang, så kan det sagtens lade sig gøre at lave en rigtig lækker and i airfryer.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar