Bagte løg

Bagte løg
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på bagte løg. Karamelliserede løg, som er gode som tilbehør til aftensmaden eller i sandwich, wraps osv.

Ingrediensliste

  • 4 stk. rødløg
  • 4 stk. løg
  • 75 g. smør
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 230 grader varmluft.
  2. Skræl løg og skær i både.
  3. Smelt smøret.
  4. Kom løgene på en bageplade eller ildfastfad og hæld det smeltede smør over. Vend løgene godt rundt i det.
  5. Krydr med salt og peber og kom i ovnen i cirka 20-30 minutter.
  6. Når løgene har taget godt med farve er de klar til at servere.
Bedøm denne ret

Opskrift på bagte løg

Bagte løg er ret undervurderet, hvis du spørger os. Når løg bages, så får de sådan en sødme over sig, som smager vildt godt som tilbehør til aftensmaden. Hvis man har lavet en gryderet og så lige kommer nogle bagte løg i til sidst eller serverer det dertil. Dét smager altså godt! De er også gode i sandwich, wraps og i bowls. Du får en helt anden smagsoplevelse med bagte løg kontra helt rå løg. Så vi kan kun anbefale dig at bage dine løg, hvis du lige står og mangler prikken over i’et i gryderetten eller hvis du virkelig bare har mange løg.

Du kan bage alle slags løg. Lige her har vi lavet en kombination af rødløg og almindelige hvide løg. De bliver vendt i smeltet smør og krydret med lidt salt og peber. Mere behøves de faktisk ikke. Man kan dog også lige komme lidt balsamico over, hvis man vil have lidt mere syre tilstede.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på grøntsager som tilbehør her

Bagte løg

Bagte løg med smør i ovn

Det er den lækreste omgang bagte løg med smør i ovn. Det er så nemt, når det hele bare bages i ovn. Du får den der gode bagte smag, men de er ikke bagt så meget, at de smatter ud. De har stadig noget bid over sig, hvilket vi godt kan lide. Vi kommer dem ofte i vores mørbradgryde eller serverer dem som tilbehør dertil. Det er faktisk noget, som alle mand kan lide. Også vores børn. Løg får som sagt sådan en dejlig sødme over sig, når de bages eller på anden måde tilberedes. Lidt ligesom bløde løg på en pande. Så vi kan kun anbefale dig at bage dine løg, hvis du mangler noget nemt tilbehør.

De er også gode som tilbehør til rødt kød eller en god bøf. Bagte løg sammen med en rød bøf, nogle bagte kartofler og en god sauce til. Det er altså alletiders weekendmenu.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar