Vil du være fri for reklamer? Så opret dig som medlem og brug vores app uden reklamer og få mange fordele
Forside / Opskrifter / Bagværk / Knækbrød
Hjemmelavet knækbrød er super lækkert som en sund snack, til madpakken, til morgenmad eller til tapas. Her får du vores bedste opskrifter på hjemmelavet knækbrød. Du finder helt sikkert en knækbrød opskrift, som falder i din smag. Vi har knækbrød uden mel, knækbrød med chiafrø, med havregryn, med kerner og mange flere slags.
Her har vi samlet alle vores forskellige og nemme knækbrød opskrifter. Du finder altså knækbrødsopskrifter i alle afskygninger og til enhver anledning. Det smager altså bare hammergodt med hjemmelavet af slagsen og sådan et par stykker sammen med et stykke frugt er altså en virkelig god eftermiddagssnack. Det er en snack, som både vi og vores børn elsker. Det fede ved den hjemmelavede udgave er, at man ved præcis hvad der er i dem og så er de uden tilsætningsstoffer. De får også en smag, som man ikke kan købe sig til.
Knækbrød er også geniale at lave, hvis du trænger til at få ryddet lidt ud i dine forskellige frø og kerner. Man kan nemlig stort set bruge alle slags frø og kerner i knækbrød. Vi bruger gerne sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, chiafrø osv., når vi bager dem. Og er nogle af kernerne tæt ved udløb af holdbarhed, så ryger de altid i en portion. Så undgår man madspild og får til gengæld en virkelig god snack ud af det. Det er win-win efter vores optik.
Det er nemt at lave hjemmelavet knækbrød. De består typisk af vand, olie, mel og forskellige frø og kerner. Man kan dog også sagtens lave det glutenfrit ved kun at bruge kerner eller glutenfrit mel. Knækbrødene kan som sagt nydes som en snack, men de er også gode til morgenmad eller frokost. Hvis du er typen, som ikke er så vild med rugbrød, så er det måske knækbrød du skal spise i stedet. Top dem med lidt smørelse, lidt pålæg og grønt, så har man altså alletiders frokost eller morgenmad.
De er også gode, hvis man laver et stort snackfad. Så kan man brække knækbrød i mindre stykker og anrette det sammen med stave af gulerødder, agurk, peberfrugt, bladselleri og evt. små radiser. Server med noget godt dyppelse til f.eks. hummus, en urtedressing eller noget i den stil. Så har man altså en sund og mættende snack, som også vil være genial at servere for gæster. Det ville vi i hvert fald selv elske at få serveret.
Det er hurtigt at lave sådan en hjemmelavet knækbrødsblanding. Vi bruger 5 minutter på at veje alle ingredienser af i en skål, så det er altså et projekt, som man hurtigt kan stable på benene. For at gøre det endnu nemmere, så kan du også lave pakker af knækbrødsblandingen. Vej af i poser, så du kun skal tilsætte de våde ingredienser og røre sammen. Det kunne også være en god idé som barselsgave. Vi vil i hvert fald have elsket at få sådan en, da vi var på barsel og man lige selv kunne bage sådan en portion.
Som med alt andet, så handler det ofte om mængder, når man snakker om sundhed. Men knækbrød kan sagtens indgå i en sund og varieret kost. Når vi bager knækbrød, så er det ofte med masser af kerner og fuldkornsmel. Så de mætter godt og det er en god måde at få masser af fibre på.
Søg i kategorier, titler og opskrifternes råvareindhold
Ingen varer i vognen.