Entrecote på grill

Entrecote på grill
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift og fremgangsmåde på entrecote på grill. Et saftigt og lækkert stykke oksekød på gasgrill, som er godt til aftensmad.

Ingrediensliste

  • 400 g. entrecote
  • salt/peber
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Tag bøfferne ud af køleskabet ca. 30 minutter før de skal på grillen.
  2. Tænd grillen og varm godt op.
  3. Dup bøfferne med køkkenrulle på begge sider og krydr godt med salt og peber.
  4. Med udgangspunkt i en bøf på ca. 200 g. og det ønskede resultat skal være medium stegt, steges bøfferne ca. 2 minutter på hver side ved høj varme. Lad dem hvile mindst lige så længe som de har stegt.

Opskrift på entrecote på grill

Her får du opskriften på entrecote på grill. Sommeren er her og vi har tændt op i grillen stort set hver aften. Vi elsker at lave mad på grillen, da der bare er noget over at stå og tilberede sin mad udenfor. Udover det, så smager det jo også bare skønt, når maden er grillet. Så her får du altså en nem opskrift og fremgangsmåde på grillet entrecote. Et lækkert og delikat stykke kød, som bare smager endnu bedre på grillen. Entrecote har en god fedtfordeling og marmorering, så du får et saftigt stykke kød.

Vi serverer gerne en grillet entrecote med en bagt kartoffel med hvidløgssmør og evt. en sommersalat. Det er sådan en meget klassisk grillmenu hjemme hos os på en god sommerdag. Det er sådan en menu, som stort set alle kan lide og hvor kødet får lov til at skinne. Lige for tiden spiser vi også bagte kartofler med ramsløgssmør, som vi selv har lavet og det kan altså også i den grad anbefales.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på kød på grill her

Entrecote på grill

Grillet entrecote

En grillet entrecote er nemt at lave, når først man kender teknikken. Bøfferne skal have ganske lidt og det er et forholdsvis nemt stykke kød at lave på grillen, hvis du spørger os. Vi kan godt lide en entrecote, som er medium rare. Brug gerne et termometer, så du har fuld kontrol over temperaturen på dit stykke kød. Så får man heller ikke en ubehagelig overraskelse, når man skærer kødet over. Men sommeren er her endelig og vi ser frem til nogle gode dage med sol. Den står helt sikkert også på grillet entrecote her i weekenden.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Tags anvendt i denne opskrift

EntrecoteKødOksekød

Skriv en kommentar