Foccacia med bresaola og pistacie

Foccacia med bresaola og pistacie
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedningstid

10 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Opskrift på et lækkert foccacia med bresaola og pistacie. Et foccacia med fyld af oksekød, tomater, pistacienødder og balsamico.

Ingrediensliste

  • 1 stk. foccaciabrød
  • 1 spsk. grøn pesto
  • 25 g. rucola
  • 10 stk. cherrytomater
  • 70 g. bresaola
  • 20 g. pistacienødder
  • 150 g. straciatella
  • 2 tsk. olivenolie
  • 2 tsk. balsamicoglace
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Lun foccaciabrød.
  2. Skyl rucula og cherrytomater. Halver cherrytomater.
  3. Pil pistacienødder ud af skallen og hak groft.
  4. Smør pesto på foccaciabrød, dernæst kommes rucola, bresaola og cherrytomater på.
  5. Kom stracciatella ost ovenpå, drys med pistacienødder og afslut med lidt olivenolie og balsamicoglace.

Opskrift på foccacia med bresaola og pistacie

Et lækkert foccacia med bresaola og pistacie med pesto, straciatellaost og balsamicoglace. Det her er altså et match made in heaven! Næste gang du står og mangler en hurtig idé til aftensmaden, så kunne det her altså være et godt bud. Hvis du er fast læser her på Mummum, så har du nok opdaget, at vi er vilde med de her foccacia med fyld. Vi køber de her færdige foccaciabrød og så pynter vi dem med forskelligt fyld. Her er det bresaola, pesto, cherrytomater, lidt rucola, balsamico og straciatella. Du får et smagfuldt foccaciabrød, hvor der er skruet godt op for smagene. Det er i hvert fald på ingen måde et kedeligt brød.

Man kan godt kalde de her brød for sådan en moderne omgang landgangsbrød eller pålægskagemand. Konceptet er jo det samme, da man har noget brød som bund, som ikke er rugbrød. Vi pynter sådan et stort brød her og så kan man skære det over i mindre stykker.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på hurtig aftensmad her

Foccacia med bresaola og pistacie

Brød med bresaola

Det er altså bare et godt brød med bresaola. Men hvad er bresaola egentlig? Det er lufttørret oksefilet og det egner sig bare godt til et brød som dette. Det er også godt til tapas, på pizza eller lignende. Vi synes især, at det smager skønt med sådan en grøn pesto, balsamico og en cremet ost som straciatella jo er.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar