Græsk yoghurt med jordbær

Græsk yoghurt med jordbær
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Opskrift på græsk yoghurt med jordbær, ristede mandelflager og mynte. Små yoghurtskåle med jordbær, som er gode til morgenmad.

Ingrediensliste

  • Jordbærkompot

  • 200 g. jordbær
  • 2 spsk. sukker
  • Andet

  • 300 g. græsk yoghurt
  • 2 spsk. akaciehonning
  • 30 g. mandelflager
  • 150 g. jordbær
  • frisk mynte

Fremgangsmåde

  1. Start med kompotten. Rens jordbær og fjern stilken.
  2. Kom dem i en lille gryde med lidt sukker.
  3. Lad simre ved middel varme til de er kogt ud.
  4. Tag herefter af varmen. Mos dem godt sammen eller blend evt. med en stavblender. Kom i en bøtte og sæt på køl eller i fryseren, så det køler hurtigt af.
  5. Når kompotten er helt kold, så vendes den sammen med græsk yoghurt. Smag til med akaciehonning, så den bliver så sød, som du gerne vil have den. Du kan også bruge sukker.
  6. Anret i små skåle. Skær jordbær ud i små stykker og top med dem ovenpå.
  7. Varm en pande op uden fedtstof. Kom mandelflager på og rist dem til de er gyldne.
  8. Top med dem ovenpå jordbær og pynt med lidt frisk mynte.
  9. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på græsk yoghurt med jordbær

Står du lige og mangler en nem idé til brunchbordet eller en nem omgang morgenmad, så skal du prøve den her omgang græsk yoghurt med jordbær. Græsk yoghurt, som vendes med hjemmelavet jordbærkompot og som toppes med friske jordbær og lidt ristede mandelflager og mynte. De er SÅ fine på brunchbordet eller på morgenbordet. Lige nu er vi så heldige, at de danske jordbær er i sæson og det udnytter vi i den grad. Sådan en omgang jordbæryoghurt med danske jordbær smager nemlig helt fantastisk.

Vi er hvert år ude og plukke jordbær på pluk-selv marker. Vi plukker gerne rigtig mange jordbær. Flere end vi kan nå at spise, imens de stadig er gode. Derfor laver vi altid marmelade, kompot osv. ud af nogle af bærrene. I år har vi så brugt noget af kompotten til at lave græsk yoghurt med jordbær, hvilket er så lækkert. Det er blot jordbærkompot, som røres sammen med græsk yoghurt sammen med lidt akaciehonning eller agavesirup. Så anrettes det i glas og toppes med flere jordbær.

LÆS OGSÅ: Se flere ideer til brunch og morgenmad her

Græsk yoghurt med jordbær

Små skåle med jordbæryoghurt og friske jordbær

Det er de fineste små skåle med jordbæryoghurt og friske danske jordbær. Vi har købt en masse små glasskåle, som er geniale at anrette i. Dem bruger vi til små yoghurtskåle, til desserter osv. Så dem kan vi kun anbefale at anskaffe sig. Dem her er vidst fra Weck. Så kommes der yoghurt i bunden og de toppes med jordbær skåret ud i små stykker samt lidt ristede mandler og frisk mynte. Det vil få dit morgenbord til at ligne en million! Og alle mand elsker det herhjemme. Både børn og voksne.

Græsk yoghurt med jordbær

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar