Gulerodspuré

Gulerodspuré
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Nem og cremet opskrift på gulerodspure lavet på gulerødder, fløde og smør. Server gulerodspure til oksemørbrad, stegt kylling eller noget tredje. Den er virkelig lækker som tilbehør.

Ingrediensliste

  • 500 g. gulerod
  • 1,5 dl. piskefløde
  • 50 g. smør
  • 1 tsk. citronsaft
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Skræl gulerødder og skær dem i skiver.
  2. Kom i en gryde, dæk med vand og bring i kog. Skru herefter ned til middel varme.
  3. Kog til at gulerødderne er kogt igennem. Det tager ca. 30-40 minutter alt efter størrelsen.
  4. Si vandet fra gulerødderne og kom dem i en blender eller foodprocessor med salt, peber, smør, citronsaft og fløde.
  5. Blend rigtig godt sammen indtil det er helt glat.
  6. Smag til med lidt ekstra fløde, salt, peber og citronsaft.
Bedøm denne ret

Opskrift på gulerodspuré

Her får du opskriften på en glat og cremet gulerodspuré. En puré lavet på gulerødder, smør og fløde. Den er oplagt som tilbehør til et lækkert stykke kød, som oksemørbrad eller et andet stykke rødt kød. Server den her puré af gulerødder og evt. en glace til, så har du altså hurtigt et helt fantastisk måltid. Den her puré af gulerødder er lavet på ganske få ingredienser. Det vigtigste ved sådan en er, at man får den blendet godt, så den bliver cremet og helt glat.

Men ellers så er det altså nemt med gulerødder som tilbehør på den her måde. Det er blot gulerødder, som koges og som så blendes med smør og fløde. Og det er jo bare altid godt, når man kommer godt med fløde og smør i. Så det kan slet ikke slå fejl. Den her udgave er lavet udelukkende på gulerødder og den får altså den smukkeste farve. Vil du gerne have lidt mere fylde i den, så kan du koge et par kartofler med sammen med gulerødderne. Men den er altså også god, som den er her.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på grøntsager som tilbehør her

Gulerodspuré

Cremet puré af gulerødder som tilbehør

Sådan en cremet gulerodspuré gør det godt som tilbehør. Som sagt, så passer den godt til et stykke oksekød. Men den kan selvfølgelig også sagtens serveres til kylling, svinekød osv. Du kan også bruge den som erstatning til almindelig kartoffelmos. Prøv at lave en omgang brændende kærlighed ud af den her puré. Udover at den har den smukkeste farve, så smager det også virkelig godt med den søde mos sammen med det saltede fra bacon.

Det er sådan en puré som vores børn også elsker. Især fordi den bliver helt glat og samtidig har den her sødme over sig. Vores drenge på 2 og 3 år slubrer det i hvert fald i sig, når vi serverer sådan en cremet gulerodspuré.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar