Hindbær mojito

Hindbær mojito
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

0 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

5 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på hindbær mojito lavet med hindbærsirup, mynte, lime og lys rom. En dejlig sommerdrink med hindbær og rom.

Ingrediensliste

  • 1,5 dl. hindbærsirup
  • 1 dl. lys rom
  • 3 dl. danskvand
  • 1 håndfuld frisk mynte
  • 0,25 stk. økologisk lime
  • isterninger

Fremgangsmåde

  1. Skyl mynte og lime.
  2. Skær lime i skiver.
  3. Kom lime og mynte i glas og brug en morter til at mose det godt sammen.
  4. Tilsæt isterninger.
  5. Dernæst kommes sirup efterfulgt af spiritus i.
  6. Top med danskvand.
Bedøm denne ret

Opskrift på hindbær mojito

Opskrift på den lækreste hindbær mojito lavet med hindbærsirup, lys rom og mynte. Sådan en frisk drink, som passer perfekt til sommeren. En god sommerdrink med hindbær og lys rom, som samtidig også er en fryd for øjet. Er du kørt død i den klassiske mojito, så kan det måske være på tide at prøve noget nyt. Og vi er sikre på, at den her hindbærmojito ikke vil skuffe. Kombinationen af sådan en frisk og sød hindbærsirup sammen med mynte og lime kan virkelig noget. Det er hurtigt blevet en ny favoritdrink hos os her om sommeren.

Hindbærsiruppen har vi selv lavet og den laves på ganske få ingredienser. Ellers kan man også købe den færdiglavet. Der er forskellige mærker, som laver det og det kan købes i stort set alle supermarkeder. Men vi synes, at det får en mere frisk og knap så syntetisk smag, når man laver det selv. Så det kan i den grad anbefales lige at bruge en halv time på at lave det selv. Det gør en stor forskel.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på drinks her

Hindbær mojito

Hindbærmojito

Det er en frisk hindbærmojito, som er den ultimative sommerdrink. Hindbær er gode til en drink som denne, da de giver noget friskhed og syrlighed. Vi har desuden tilføjet sukker til siruppen, så vi bruger ikke rørsukker til denne drink, som man ellers ville gøre i en klassisk mojito. Vi er sikre på, at hindbær mojitos også vil blive en ny favorit hos dig. Den er så dejlig læskende og frisk i smagen og så kan man jo selv styre hvor stærk den skal være ift. alkohol. Eller man kan lave det som en mocktail med hindbær, lime og mynte uden alkohol.

Hindbær mojito

Sommerdrink med hindbær

Så her får du altså opskriften på en dejlig sommerdrink med hindbær. En frisk, syrlig, men samtidig sød drink, som smager af hindbær, lime og mynte. En dejlig cocktail med hindbær, hvor du enten kan lave hindbærsiruppen selv eller købe den færdiglavet. Det er uden tvivl en af årets helt store sommerdrinks.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar