Indisk kylling med bønner til baby

Indisk kylling med bønner til baby
Opskrift til personer og 1 baby Opskrift til 2 personer og 1 baby

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på indisk kylling med bønner til baby fra 6 måneder. En nem indisk kyllingeret til hele familien og baby.

Ingrediensliste

  • Indisk kylling

  • 1 stk. løg
  • 3 fed hvidløg
  • 400 g. kyllingebryst
  • 1 tsk. karry
  • 2 tsk. garam masala
  • 2 tsk. tomatpure
  • 400 ml. kokosmælk
  • 400 g. sorte bønner på dåse
  • 1 stk. hønsebouillonterning
  • Andet

  • 140 g. brune ris
  • 2 stk. naanbrød

Fremgangsmåde

  1. Hak løg og hvidløg fint.
  2. Rens kylling og skær i tern.
  3. Kog de brune ris efter pakkens anvisning (de skal ofte koge ret længe, så det er klogt at få dem sat over tidligt).
  4. Varm en pande eller gryde op med olie eller smør.
  5. Tilsæt løg og hvidløg. Lad det sautere til det bliver blødt.
  6. Tilsæt kylling. Vend det godt rundt og lad det få farve over det hele.
  7. Tilsæt herefter krydderierne samt tomatpure. Vend godt rundt og lad det gerne lige stege 1 minut.
  8. Tilsæt kokosmælk. Rør det hele godt ud.
  9. Dræn de sorte bønner. Skyl dem i koldt vand i en si.
  10. Skru en anelse ned for varmen. Lad det herefter stå og simre 10 minutter.
  11. Når risene er kogt færdige, så tager du et par spsk. fra til baby.
  12. Tag noget af saucen fra og sørg for også at få noget kylling og nogle bønner.
  13. Kom det hele op i en skål eller minihakker. Brug en stavblender til at blende det sammen (tilsæt evt. lidt mere sauce, hvis den er lidt for tyk).
  14. Til saucen tilsætter du nu en smuldret bouillonterning. Rør den godt ud og lad den opløse sig.
  15. Smag til sidst saucen til med salt/peber.
  16. Server det hele sammen, evt. med lune naanbrød.
Bedøm denne ret

Opskrift på indisk kylling med bønner til baby

Her får du opskriften på en omgang indisk kylling med bønner til baby. Da Viggo blev 6 måneder skulle vi opstarte med grød og mos til ham. Vi kørte sådan en blanding af BLW samt grød/mos. Jeg kunne godt mærke, at jeg kom på en prøve der i forhold til at skulle tænke på mad til ham. Jeg stod i det dilemma, at jeg helst ville undgå at stå og lave forskelligt mad til ham og til os. Derfor håber jeg/vi (Mathilde er også gravid lige nu), at vi kan inspirere med nemme familiemåltider for hele familien og baby.

Det her bliver derfor også den første “aftensmadsret”, som der kommer en opskrift på. Man kunne sagtens lave hele portionen til baby og så fryse det ned, men her har vi taget udgangspunkt i, at baby blot får noget af maden. Derfor fremgår det også af fremgangsmåden, at der ikke skal salt i fra start osv.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på babymos

Indisk kylling med bønner til baby

Indisk mos til baby

Alt efter hvilken metode du bruger til at give dit barn mad. Om det er BLW eller mos, så kan du selv vælge hvordan du serverer den. Jeg vælger at blende den, så den bliver mere som mos. Det er hvad der fungerer bedst for os og så får han nogle grøntsagsstænger at sidde med. Men du gør jo blot det, som passer bedst ind i jeres familie.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar