Janssons fristelse Janssons fristelse Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 50 minutter Samlet tid 1 time og 10 minutter Del Pin Print Beskrivelse Janssons fristelse er et bagt kartoffelfad med ansjoser og er en svensk klassiker. Det er flødebagte kartofler med porre, løg og ansjoser. Ingrediensliste Fyld 2 spsk. smør 2 stk. løg 1 stk. porre 1 kg. kartoffel 1 ds. ansjosfileter 4 dl. piskefløde salt/peber Topping 20 g. rasp 2 spsk. smør Fremgangsmåde Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Skræl og skær kartofler i tynde stave. Pil løg og porre. Skær dem i tynde skiver. Vi brugte vores tilbehør til vores Kitchenaid røremaskine, så det var lynhurtigt at snitte. Smelt smør i en pande. Steg løg og porre til det bliver blødt. Dræn ansjosfileter og gem vandet. Smør et ildfast fad. Læg kartoffelstave, ansjosfileter, løg og porrer i flere lag. Afslut med kartofler. Bland fløde med salt og peber og tilsæt evt. lidt ansjosvand. Hæld flødeblandingen i fadet og top med rasp og et par klatter smør. Bages i 45-55 minutter. Hvis det bliver for mørkt på toppen kan du lægge et stykke staniol over den sidste bagetid. Lad Janssons fristelse hvile et par minutter inden servering. Bedøm denne ret Lås skærm Reklame: Opskriften er lavet i samarbejde med Kitchenaid Opskrift på Janssons fristelse I samarbejde med Kitchenaid får du her opskriften på Janssons fristelse bragt direkte fra Sverige! Vi har nemlig lavet en sjov udfordring med Kitchenaid, hvor vi skulle bytte nationalret med en svensk madblogger. Vi fik så til opgave at lave Jansonss fristelse, som er sådan et bagt kartoffelfad lavet med porre, løg, kartofler, fløde og ansjoser. Det smagte så lækkert og er helt ideel som tilbehør til aftensmaden. Et sjovt twist på de klassiske flødekartofler, som vi ellers kender dem. For at gøre det ekstra nemt for os selv, så brugte vi snitte- og rivejernet fra Kitchenaid, som er tilbehør, der sættes på røremaskinen. Så kan man lynhurtigt snitte helt tynde og fine skiver af løg og porrer, som der skulle bruges i denne ret. Hvis du lige står og mangler et julegaveønske, så kan man altså få meget lækkert tilbehør til sin røremaskine. Vi er især glade for rive- og snittejernet, som vi også bruger, når vi skal snitte grøntsager fint til lasagne, kødsauce osv. LÆS OGSÅ: Græskarkage med creme og valnødder Kartoffelfad med porrer, løg og fløde Det er et lækkert bagt kartoffelfad med porrer, løg og fløde. Vi havde ingen anelse om hvad det var inden, men vi er positivt overraskede. Det er også ret sjovt, at kartoflerne skæres i tynde stave som pommes frites og ikke i skiver, som når vi laver flødekartofler. Og lad dig endelig ikke skræmme af ansjosfileterne. De giver en god saltet smag til kartoffelfadet. Når først alle tingene er i fadet, så skal det egentlig bare passe sig selv i ovnen. Det er derfor nemt tilbehør med kartofler, som passer sig selv i ovnen. Vi kan anbefale at servere det til noget lækkert kød og evt. en simpel grøn salat. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.