Julesirup

Julesirup
Opskrift til dl. Opskrift til 2 dl.

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på hjemmelavet julesirup lavet på clementin, kanel, stjerneanis og kardemomme. Brug siruppen i kaffe eller på pandekager.

Ingrediensliste

  • 200 g. sukker
  • 3,5 dl. vand
  • 1 stk. clementin
  • 2 stk. kanelstang
  • 10 stk. hel nelike
  • 1 stk. stjerneanis
  • 0,5 tsk. stødt kardemomme

Fremgangsmåde

  1. Skyl og skær clementin i skiver.
  2. Find en gryde og kom alle ingredienserne heri.
  3. Tænd for varmen og lad det koge op til sukkeret er opløst.
  4. Herefter skrues der ned for varmen og det skal nu småsimre i 15-20 minutter til siruppen tykner. Man kan selv styre hvor tyk den skal være (vær opmærksom på, at den sætter sig mere, når den køler af).
  5. Hæld siruppen gennem en fin si.
  6. Kom siruppen i en steriliseret flaske. Lad det køle af og herefter stilles den på køl.
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Opskrift på julesirup

En krydret hjemmelavet julesirup, som består af clementiner, kanel, kardemomme og nelliker. Det er så nemt at lave sin egen sirup og der er virkelig mange penge at spare ift. at købe det færdiglavet. Sådan en sirup er god til kaffe, som topping på yoghurt eller pandekager. Det er en nem måde at tilføje mere smag til den klassiske sirup. Noget af det bedste man kan lave med sådan en julesirup er lækre julede drikke. Prøv en cafe latte med julesirup eller en iskaffe med den her sirup i og masser af isterninger. Det smager bare af jul og hygge.

Den her sirup har en dejlig krydret smag, som heller ikke er alt for kraftig. Men man kan jo sagtens selv justere hvor kraftig den skal være. Vil man gerne have endnu mere smag i, så kom det dobbelte i af alle krydderierne. Så får du en kraftigere smag.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter til jul her

Julesirup

Hjemmelavet sirup til kaffe

Det er nemt at lave hjemmelavet sirup til kaffe. Den her julesirup er et bud på en hjemmelavet sirup til kaffe, men man kan også bare lave en helt almindelige vaniljesirup eller en kanelsirup. Den her julesirup er præget af mange af de krydderier, som vi forbinder med julen. Der er kanel, nellike og kardemomme og stjerneanis i. Det giver en god krydret smag.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar