Nøddepostej Nøddepostej Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 6 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 40 minutter Samlet tid 60 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på hjemmelavet nøddepostej lavet med nødder, champignon, æble og frisk persille. En vegansk nøddepostej til jul. Ingrediensliste 400 g. champignon 2 fed hvidløg 1 stk. løg 1 stk. æble 50 g. jordskokker 50 g. pastinak 75 g. valnødder 75 g. hasselnødder 0,5 bundt persille 0,5 dl. vand 1 stk. grøntsagsbouillonterning 3 spsk. hvedemel salt/peber Fremgangsmåde Hak champignon, løg og hvidløg groft. Hak jordskokker og pastikker fint. Opvarm en pande med fedtstof. Steg det hele godt af ved middel varme. Tilsæt salt, peber, vand og smuldret bouillonterning på panden. Lad vandet fordampe. Udhul kernehuset i æblet. I en foodprocesser kommes æblet og persille og det hakkes fint. Rist valnødder og hasselnødder på en tør pande ved middel varme til skindet begynder at falde af. Tag nødderne af panden og lad dem køle en smule af. Kom de ristede nødder og de stegte grøntsager op i foodprocessoren med æble og persille. Hak det hele godt sammen i foodprocessoren. Brug evt. en ske eller dejskraber til at skrabe siderne ned undervejs. Tilsæt til sidst hvedemel. Massen skulle gerne samle sig herefter. Hvis den virker for våd, så tilsæt lidt ekstra mel. Opvarm ovnen til 190 grader varmluft. Beklæd en rugbrødsform med bagepapir (et tip er lige at krølle bagepapiret sammen og så lægge det i efterfølgende). Fordel nøddepostejsmassen i rugbrødsformen og pres den godt ned. Bages i 35-40 minutter til den er gylden på toppen. Tag postejen ud af ovnen og lad den køle en smule af. Vend den ud på et fad og server evt. med lidt persille på toppen. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på nøddepostej Prøv kræfter med den her nøddepostej, hvis du gerne vil have en vegetarisk eller vegansk jul. Den er et super godt alternativ til den traditionelle julesteg og med en god vegansk sovs til, så vil den helt sikkert falde i god jord hos vegetarer og veganere. Den er lavet på en masse forskellige grøntsager som løg, champignon, jordskok og pastinak. Derudover er den lavet på en base af valnødder og hasselnødder, som også giver postejen en god konsistens. Nøddepostejen skal blot serveres, som den er. Den kan serveres med en omgang kogte kartofler, brun sovs og evt. brunede kartofler. Ellers kan der også laves en lækker julesalat til, hvis der skal være noget sprødt, grønt også. LÆS OGSÅ: Vegetarfrikadeller med sød kartoffel Vegansk nøddepostej Vi har lavet den her nøddepostej helt vegansk. Nogle opskrifter bruger også æg, men vi synes faktisk, at man sagtens kan få et rigtig fint resultat uden. Selvom den er vegansk, så er den desværre ikke glutenfri. Vi har brugt lidt hvedemel til lige at samle den, men her kan du også fint bruge glutenfrit mel. Det kunne eksempelvis være boghvedemel. Nogen opskrifter bruger også kogt kartoffel i stedet for. Vegansk steg til jul Det behøves slet ikke at være besværligt eller kedeligt at spise vegansk eller vegetarisk til jul. Vi mærker også en stigende interesse for det grønne køkken, så derfor var vi nødt til at prøve kræfter med en vegansk steg eller i hvert fald et alternativ til den klassiske julesteg. Selvom vi ikke helt vil undvære juleanden juleaften, så er der ingen tvivl om, at vi sagtens kunne spise den her nøddepostej de resterende juledage. Den er fyldt med smag, grøntsager og så mætter den godt. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.