Vil du være fri for reklamer? Så opret dig som medlem og brug vores app uden reklamer og få mange fordele
Forside / Opskrifter / Dyppelse
En god sauce eller dip kan nærmest redde alt. Det kan gøre selv de mest kedelige retter spændende. Vi har derfor dedikeret en hel kategori, kun med opskrifter på dip, sauce og dressinger, både varme og kolde. Der er noget til enhver smag og som vi siger, så skal man aldrig gå ned på dyppelse.
Dip
Dressing
Marinade
Mayonnaise
Nøddesmør
Pesto
Pizzasauce
Sauce
Smør
Du finder dressinger, hvad enten det er til salat, tomatsalat eller cæsærsalat. Vi har også flere bud til fisk, eksempelvis dressing til tunmousse, varmrøget laks, stjerneskud og rejer. Sådan en god skaldyrsdressing hører sig nemlig bare til, når man får fisk eller fiskeforret.
Vi ved godt, at dip, sauce og dressinger er et vidt begreb. Så udover kolde dressinger, så er der også opskrifter på varme saucer eller sovs, som vi kalder det her i Nordjylland. Her har vi blandt andet sovs til kylling, oksemørbrad, frikadeller og svinemørbrad, bare for at nævne nogle.
Der er også lækre dips og dyppelser, hvis man eksempelvis skal holde tapasaften for veninderne. Hjemmelavet pesto, oliventapenade og urtedressinger. Hvis det skal være lidt mere fedtet, så finder du også forskellige bud på hjemmelavet mayonnaise, eksempelvis estragonmayo, chilimayo og persillemayo.
Skal du derimod holde et mexicansk tema, så har vi dig også godt dækket ind med hjemmelavet salsa, cremet guacamole, avocadodip og creme fraiche dressing.
Vi garanterer, at du kan finde noget dyppelse, som passer lige nøjagtig til det formål du har i tankerne. Vi tilføjer og udvikler hele tiden nye opskrifter, så der bliver tilføjet nye ideer hver eneste uge.
Søg i kategorier, titler og opskrifternes råvareindhold
Ingen varer i vognen.