Pastasalat med creme fraiche dressing

Pastasalat med creme fraiche dressing
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på pastasalat med creme fraiche dressing, ærter, broccoli og dild. En cremet pasta salat med dressing.

Ingrediensliste

  • Dressing

  • 180 g. creme fraiche
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 2 tsk. sød sennep
  • 1 tsk. akaciehonning
  • 1 tsk. citronsaft
  • salt/peber
  • Fyld

  • 200 g. pasta
  • 0,5 stk. broccoli
  • 150 g. frosne ærter
  • 0,5 bundt forårsløg
  • 0,5 bundt frisk dild

Fremgangsmåde

  1. Skær broccoli i små buketter.
  2. Kog pasta efter pakkens anvisning. 1-2 minutter før det er færdigkogt, så kommes broccoli og ærter ned i vandet og det koger med de sidste minutter. Hæld det hele fra i en si og lad det køle helt af.
  3. Rør dressingen sammen og smag evt. til med mere sennep, alt efter hvor kraftig en smag du vil have. Smag til med salt/peber også.
  4. Snit forårsløg og dild fint. Vend det i dressingen.
  5. Vend til sidst pasta, broccoli og ærter i dressingen.
  6. Anret i et fad og top evt. med lidt frisk dild på toppen.
  7. Server med det samme eller sæt på køl indtil servering.
Bedøm denne ret

Opskrift på pastasalat med creme fraiche dressing

Man får den bedste og lækreste pastasalat med creme fraiche dressing til sommerens grillaftener lige her. Her giver vi dig nemlig opskriften på en hjemmelavet salat med pasta vendt i dressing. En nem ide som tilbehør til grillmaden, til madpakken eller til frokost. Vi elsker pastasalater og laver det ofte, da det også er børnevenligt. Hertil kunne man servere et stykke grillet kylling, en god hakkebøf eller en paneret kotelet. Den her pastasalat med cremefraiche dressing passer nemlig til det meste.

Det er kogt pasta, som vendes med ærter, broccoli, dild og dressing. Lidt en grøn pastasalat, da der kun bruges grønne grøntsager. Det giver faktisk det fineste udtryk, men man kan selvfølgelig også sagtens komme andre grøntsager i.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på pastasalater her

Pastasalat med creme fraiche dressing

Pastasalat creme fraiche

Det er den bedste pastasalat med creme fraiche. Det er så nemt at lave en hjemmelavet dressing, som vendes i pastasalaten. Vi laver den ofte på en base af creme fraiche ligesom her. Vi bruger som regel 18% creme fraiche, men vil du have en mere fedtfattig udgave, så kan du også bruge 9%.

Man får en frisk dressing, når man bruger cremefraiche. Og når man serverer en pastasalat med dressing, så behøves man ikke at servere sauce eller dyppelse til retten. Så det er lidt win-win i vores øjne.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar