Rejecocktail dressing Rejecocktail dressing Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 6 personer Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 0 minutter Samlet tid 5 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på rejecocktail dressing. En dressing som er god til rejer, fisk og skaldyr. Den er lavet på creme fraiche. Ingrediensliste 75 g. mayonnaise 375 g. creme fraiche 1,5 tsk. flormelis 2 tsk. ketchup 1 tsk. paprika 2 tsk. citronsaft 4,5 spsk. rejevand salt/peber Fremgangsmåde Bland alle ingredienserne. Pisk det hele godt sammen med et piskeris, så der ingen klumper er. Smag evt. til med mere citronsaft, ketchup og salt. Sæt dressingen på køl indtil brug. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på rejecocktail dressing Her får du vores bedste opskrift på rejecocktail dressing. En simpel dressing lavet på mayonnaise, creme fraiche, ketchup og citronsaft. Sådan en dressing som løfter din rejecoktail til næste niveau og som generelt er god til fisk og skaldyr. Den er nem at lave, da alle ingredienserne bare piskes godt sammen. Det er en god idé at lave den i god tid, så den kan nå at trække smag. Lav den derfor meget gerne dagen før og opbevar den i en lufttæt beholder eller med husholdningsfilm over. Vi kommer den ovenpå rejecocktailen og serverer så den resterende dressing ved siden af i en skål. Så kan man selv komme mere på og justere hvor snasket man vil have det. LÆS OGSÅ: Opskrift på rejecocktail med avocado Dressing til rejer Det her er som sagt en god rejecocktail dressing, men det er altså også en god dressing til rejer og skaldyr generelt. Vi køber stort set aldrig færdiglavet dressing, da det smager så meget bedre at lave det selv. Det er også nemt at lave det selv og så ved man også hvad der er i dressingen. Det lyder måske lidt fjollet at skulle bruge ‘rejevandet’ fra rejerne, men tro os. Det giver sådan en god smag og er lige prikken over i’et i dressingen. Men er du ikke til det, så kan du også sagtens udelade det. Så erstat evt. med almindeligt vand eller mælk, så dressingen er knap så tyk. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.