Rødkål med bærsymfoni

Rødkål med bærsymfoni
Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Opskrift på hjemmelavede rødkål med bærsymfoni til jul. Brug hjemmelavet rødkål som tilbehør til flæskesteg, andesteg osv.

Ingrediensliste

  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 1 stk. rødkål
  • 300 g. frosne skovbær
  • 4 spsk. ribsgelé
  • 2 tsk. honning
  • 3 spsk. rødvindeddike
  • friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  1. Skyl og snit rødkål fint.
  2. Opvarm olie i en gryde.
  3. Kom rødkål i gryden og lad det stege til det er faldet godt sammen (ca. 5-10 minutter).
  4. Kom frosne skovbær, ribsgelé, honning, rødvinseddike og lidt friskkværnet peber i og rør godt rundet.
  5. Lad det simre under låg i 20 minutter – tilføj evt. lidt vand under vejs hvis det koger tør.
  6. Smag til med salt, peber og ribsgelé.
  7. Inden servering kan rødkålen klares med lidt stegefedt fra en flæske- eller andesteg.
Bedøm denne ret

Opskrift på rødkål med bærsymfoni

Her får du opskriften på den lækreste rødkål med bærsymfoni, som faktisk er en opskrift, som Mathilde har fra sin svigermor. En anderledes form for syltet rødkål, men som faktisk er blevet vores favorit på julebordet. Det er frisk rødkål, som bliver kogt med frosne skovbær, ribsgele, honning og rødvinseddike. Det er sådan en lidt mere frisk udgave end den klassiske rødkål, som man spiser til jul. Det klæder virkelig andestegen eller flæskestegen! Den er blevet fast inventar på julebordet og vi kan ikke lave julemad uden den. Det er nemt at lave hjemmelavet rødkøl og der findes mange forskellige versioner af den. Vi håber, at du har lyst til at prøve denne af.

Sådan en omgang hjemmelavet rødkål er god til flæskesteg, men den smager også fantastisk til en omgang frikadeller eller medister. Prøv også at lave et stykke smørrebrød med rester af flæskestegen og så med den her rødkål ovenpå. Så lige en lille asie på og en appelsinskive, så har du altså det perfekte stykke smørrebrød med steg.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter til julebordet og julefrokosten her

Rødkål med bærsymfoni

Hjemmelavede rødkål til juleaften

Så hvis du har mod på og tid til at lave hjemmelavede rødkål til juleaften og bytte Herregårds rødkålene ud, så skal du altså prøve den her opskrift. Som med så meget andet, så smager det bare godt, når det er hjemmelavet. Når man laver det selv, så kan man også nemmere præge hvordan man gerne vil have, at det skal smage. Du kan også sagtens komme lidt appelsinsaft i eller komme et par skiver appelsin i under kogningen (og så fjerne dem inden servering). Det giver også sådan en god julet smag.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar