Sådan laver du hjemmelavet kagecreme Hjemmelavet kagecreme Opskrift til 5101520 dl. Opskrift til 5 dl. Forberedelsestid 2 minutter Tilberedelsestid 8 minutter Samlet tid 10 minutter Del Pin Print Beskrivelse Her får du en super nem opskrift på hjemmelavet kagecreme. Kagecreme kan bruges i lagkager, i wienerbrød, til fastelavnsboller og meget mere. Ingrediensliste 4 stk. æggeblomme 3 spsk. majsstivelse 4 dl. mælk 2 tsk. vaniljesukker 6 spsk. sukker Fremgangsmåde Pisk æggeblommer, sukker, vaniljesukker og majsstivelse godt sammen i en lille tykbundet gryde. Når massen er fri for klumper, så tilsættes mælk. Kog blandingen op ved middel varme under omrøring. Når cremen er kogt godt op og er tyknet, så tager du den af varmen og sætter den til afkøling. Læg et stykke film helt ned ovenpå cremen (så undgår du, at der danner sig “hinde” på cremen). Bedøm denne ret Lås skærm Sådan laver du hjemmelavet kagecreme Her får du en super nem opskrift og guide til hvordan du laver hjemmelavet kagecreme med vaniljesmag. Du kan bruge kagecremen i lagkage, i fastelavnsboller, i wienerkager og meget mere! Det er slet ikke svært at lave sin egen creme. Det er selvfølgelig lidt mere omfattende end blot at købe den færdiglavet, men det kan til gengæld også smages, at den er hjemmelavet. LÆS OGSÅ: Sådan laver du en hjemmelavet tærtedej Opskrift på hjemmelavet creme Måske du har spurgt dig selv: Hvordan laver man creme? Det kan have været i forbindelse med, at du for 10. gang har rørt en pulvercreme sammen til lagkagen. Vi har derfor svaret til dig her i form af en nem opskrift og en let fremgangsmåde. Hjemmelavet creme består primært af æggeblommer, mælk og sukker. Man koger herefter cremen op, så den tykner. Det der får cremen til at tykne er majsstivelse. Vi har desuden valgt at bruge vaniljesukker i opskriften, men du kan også sagtens bruge en vaniljestang. Vi har blot valgt ikke at bruge vaniljestang, da det ofte er dyrt og ikke så SU-venligt. Hvis du bruger en vaniljestang, så skraber du blot kornene ud og blander det med lidt sukker. Så røres vaniljekornene i cremen på samme måde, som man gør det med vaniljesukker. Følg også med på de sociale medier Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Er i helt sikre på at der skal to hele spsk vaniljesukker i? Min blev ret bitter af al den vanilje. Hvis jeg skulle lave den igen, ville jeg putte to tsk vaniljesukker i istedet. Svar