Tilmeld nyhedsbrev

Sådan laver du marcipan – Opskrift på hjemmelavet marcipan

Sådan laver du marcipan - Opskrift på hjemmelavet marcipan

Hjemmelavet marcipan

Opskrift til 250 g.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Opskrift og guide på hjemmelavet marcipan. Brug det til julekonfekt, sommerkager eller hjemmelavet kransekage. Det er billigt og nemt at lave selv.

Ingrediensliste

  • 1 dl. sukker
  • 1 dl. vand
  • 200 g. smuttede mandler

Fremgangsmåde

  1. Kom sukker og vand i en lille gryde. Lad det koge op. Lad det koge i 4-5 min. Tag gryden af varmen og lad det køle ned i 10-15 minutter.
  2. Blend mandlerne fint i en minihakker eller en god foodprocessor. Tilsæt din sukkersirup lidt af gangen, indtil massen begynder at samle sig. Det kan godt være, at du ikke skal bruge det hele.
  3. Når du har en klistret, men fast masse, så er din marcipan færdig.
  4. Ælt den let sammen med hænderne og form evt. til en pølse.
  5. Pak ind i husholdningsfilm og opbevar den et køligt sted, indtil du skal bruge den.

Bedøm denne ret

Sådan laver du marcipan – Opskrift på hjemmelavet marcipan

Lav din egen hjemmelavet marcipan. Det er nemt, hurtigt og så er det meget billigere, især her om sommeren, hvor marcipan ikke er så nemt at få fat i. Medmindre man betaler kassen.

Der er så mange lækre sommerdesserter og kager, som indeholder marcipan, så derfor laver vi ofte hjemmelavet marcipan om sommeren, netop pga. prisen. Så bliver marcipanen brugt eksempelvis på denne lækre jordbærtærte eller den bedste valnøddetærte.

Det er som sagt nemt at lave selv. Det kræver blot en form for minihakker, foodprocessor eller en rigtig god blender, som kan klare opgaven. Opskriften kræver nemlig få ingredienser, men derimod en god maskine, som kan klare at køre massen, uden den brænder sammen.

LÆS OGSÅ: Sådan laver du hjemmelavet mandelmel

Sådan laver du marcipan - Opskrift på hjemmelavet marcipan

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven