Skaldyrshotdog Skaldyrshotdog Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på lækre skaldyrshotdogs med hjemmelavet skaldyrssalat. Hotdogs med rejer, ærter og asparges. Så lækker og anderledes hotdog. Ingrediensliste 4 stk. hotdogbrød 175 g. rejer 4 spsk. mayonnaise 4 spsk. creme fraiche 0,5 tsk. chiliflager 100 g. frosne ærter 1 bundt friske asparges 0,3 bundt forårsløg 0,5 bundt frisk dild 1 stk. citron 2 spsk. smør salt/peber Fremgangsmåde Opvarm olie i en pande. Skyl og knæk enderne af asparges. Den ene halvdel skal steges på panden. Den anden halvdel skal bruges i rejesalaten. Skyl og snit forårsløg, dild og den ene halvdel af asparges. De frosne ærter ligges i lidt vand for optøning. Hæld rejer i en si og lad dem dryppe af. Find en skål og bland mayonnaise, creme fraiche, chiliflager, dild, salt, peber, og citronsaft. Herefter kommes asparges, forårsløg, ærter og rejer i dressingen og blandes godt rundt. Varm en pande op med smør. Kom den anden halvdel af grønne asparges og rist dem let et par minutter på panden, så de stadig har lidt bid. Lun hotdogbrød i ovnen, airfryeren eller på brødristeren. Anret hotdogbrød med skaldyrssalat og top med stegte asparges, frisk dild og server med citronbåde. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på skaldyrshotdog Vil du prøve en anderledes hotdog, så skal du prøve disse skaldyrshotdogs. Briochebrød, som er fyldt med hjemmelavet rejesalat og grønne asparges. Det her er bare så lækkert og nemt at lave! Rejesalaten er lavet med ærter, forårsløg og frisk dild. Så den har altså masser af smag. Det er måske lidt kontroversielt at lave en hotdog som denne, men det smager simpelthen så godt. Vi køber de der lækre brioche hotdogbrød, som er bagt med masser af smør. De er den perfekte base for skaldyrssalaten og de smørstegte asparges. En bid af sådan en skaldyrshotdog er altså en bid af sol og sommer. Så hvis du trænger til at prøve en anderledes hotdog, så kan vi altså varmt anbefale sådan en her. Det er som en luksuriøs rejemad forklædt som en hotdog. Og så er den jo altså bare nem at spise på den her måde. LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter med rejer her Hotdogs med skaldyrssalat Det er nemme hotdogs med hjemmelavet skaldyrssalat. Skaldyrssalaten er lavet med rejer, frisk dild, grønne asparges og forårsløg. Vil du have flere slags skaldyr i, så kunne det også være lækkert med jomfruhummerhaler i. Men så er vi altså ude i den helt luksuriøse variant. Du kan også gøre den klar i god tid. Gør fyldet klar og hav det for sig selv. Og vend så sammen med dressingen lige inden servering. Sørg for at få drænet rejerne godt, da for meget væske fra dem kan gøre rejesalaten tynd. Især hvis den laves på forhånd. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.