Skyr med jordbærkompot og granola

Skyr med jordbærkompot og granola
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en nem omgang skyr med jordbærkompot, granola og bær. En lækker morgenmadstrifli med knas og friske bær.

Ingrediensliste

  • Jordbærkompot

  • 200 g. jordbær
  • 2 spsk. sukker
  • Andet

  • 4 dl. naturel skyr
  • 2 spsk. akaciehonning
  • 4 håndfulde granola
  • 200 g. bær
  • 40 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde

  1. Start med kompotten. Rens jordbær og fjern stilken. Du kan også bruge frosne jordbær.
  2. Kom dem i en lille gryde med lidt sukker.
  3. Lad simre ved middel varme til de er kogt ud.
  4. Tag herefter af varmen. Mos dem godt sammen eller blend evt. med en stavblender. Kom i en bøtte og sæt på køl eller i fryseren, så det køler hurtigt af.
  5. Anret skyr i skåle.
  6. Kom jordbærkompot ovenpå. Kom lidt akaciehonning, granola, hakket chokolade (eller knapper) og bær på.
  7. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på skyr med jordbærkompot og granola

En lækker omgang skyr med hjemmelavet jordbærkompot og granola. Mangler du en lille ide til morgenmadsbordet eller brunchbordet, så kan vi i den grad anbefale dem her. Her har vi blot brugt naturel skyr, men du kan også bruge vaniljeskyr, græsk yoghurt eller almindelig yoghurt, hvis du er mere til det. Den bliver anrettet i små glas og så toppet med kompot, en sprød granola og friske bær. Det er simpelt, men smager altid så godt og så er det et frisk indslag på morgenbordet. Vi bruger en hjemmelavet granola, men du kan også sagtens bare købe en færdiglavet. Vi synes dog, at det er umagen værd med en hjemmelavet, da det bare smager tusind gange bedre.

Vi elsker morgenmad og elsker især at forkæle med lækker brunch i weekenden. Der vil vi gerne servere lidt forskelligt, men det bliver ofte til nogle hjemmebagte boller, skyr med kompot som her, æg, bacon og pølser samt masser af frisk frugt. Så er der lidt til enhver og man kan tage det, som man bedst selv kan lide.

LÆS OGSÅ: Se flere ideer til nem morgenmad og brunch her

Skyr med jordbærkompot og granola

Morgenmadstrifli med bær

Man kan kalde dem her for en slags morgenmadstrifli med bær. Et lag af skyr, et lag med kompot, så knas på toppen og friske bær. Det er altså bare en god kombination, som de fleste kan lide. Vi får også den her morgenmadstrifli til morgenmad. Også de dage, hvor det bare skal gå hurtigt. Så laver vi en stor portion kompot og har den på køl. Så kan man hurtigt lige samle sin morgenmadstrifli. Du kan jo også toppe med andre bær og frugter. Vi er også glade for at toppe med skiver af banan, appelsin og kiwi.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar