Syltede skalotteløg Syltede skalotteløg Opskrift til 12345678910 portion Opskrift til 1 portion Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 25 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på syltede skalotteløg. Brug de syltede løg som tilbehør til tapas, gryderetter eller som fylde og smagsgiver i salat. Ingrediensliste 3,5 dl. eddike 2 dl. sukker 2 stk. laurbærblade 8 stk. skalotteløg Fremgangsmåde Klargør løg ved at skrælle dem og evt. halvere dem. Kom løgene i et glas. Bland eddike og sukker i en lille gryde og bring det i kog. Når det koger hældes det over i glasset (man kan også tilføje lidt laurbærblade og peberkorn til blandingen) og det lukkes og stilles på køl. Lad dem stå natten over. Hvis du først skal bruge løgene om nogle dage, så kan vi anbefale at undlade at koge eddiken op, da løgene i så fald holder farven meget bedre. Bland bare eddike, sukker, peberkorn og laurbærblade og hæld det over de rå løg. Rør jævnligt rundt i løgene, så sukkeret fordeles og opløses bedre. Lås skærm Opskrift på syltede skalotteløg Står du med en lille rest skalotteløg, så skal du prøve at lave syltede skalotteløg. De er bare gode som tilbehør til tapas, gryderetter eller som fyld i salat. De får en dejlig sød-syrlig smag, som kan skabe noget dybde. Især i en salat. Når vi bruger dem i salat, så skiller vi lagene fra hinanden og fordeler ud. Det smager skønt på en bønnesalat med fetaost og nogle ristede nødder eksempelvis. Så giver de her syltede løg altså sådan en god smag til salaten og løfter den fra en lidt flad salat til en med mere karakter. Løgene kan også serveres til tapas eller bruges ovenpå smørrebrød eller blot en rugbrødsmad. Vi elsker syltede grøntsager i stort set alle afskygninger. Der skal altid noget syltet på vores rugbrødsmadder og det kunne meget vel være de her syltede skalotteløg. Prøv dem også på en æggemad med mayonnaise og karse. Mums siger vi bare! LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på syltede grøntsager her Skalotteløg opskrift Det her er en nem og hurtig lille opskrift med skalotteløg. Den er i særdeleshed god, hvis man står med en rest, som man ikke får brugt. Vi er ikke meget for at lade nogle ting gå til spilde. Og begynder grøntsagerne at være lidt slatne, så kan de stort set altid syltes og få nyt liv der. Sådan et glas syltede løg kan også holde sig længe på køl og så har man altså noget lækkert tilbehør til sine rugbrødsmadder, salat osv. Samtidig undgår man madspild, hvis alternativet var at smide dem ud. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.