Pizzasauce på 2 minutter

hjemmelavet pizzasauce
Opskrift til stk. Opskrift til 2 stk.

Forberedelsestid

1 minut

Tilberedelsestid

1 minut

Samlet tid

2 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en lækker og smagfuld pizzasauce, som kan laves på 2 minutter. Den passer til 2 pizzaer og smager skønt sammen med fyld og ost.

Ingrediensliste

  • 400 g. hakkede tomater på dåse
  • 2 fed hvidløg
  • 0,25 tsk. chiliflager
  • 2 spsk. sweet chilisauce
  • 1 tsk. tørret basilikum
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Blend alle ingredienserne med en stavblender.
  2. Smag til med salt og peber.
Bedøm denne ret

Opskrift på pizzasauce på 2 minutter

Her får du opskriften på en nem og hurtig pizzasauce på 2 minutter. Nogle gange skal det bare gå stærkt og være nemt, så derfor har vi selvfølgelig også lavet en opskrift på nem pizzasauce. Opskriften passer til 2 personer og passer derfor perfekt til vores opskrift på koldhævet pizzadej, hvor der også bliver 2 pizzaer.

Hvis du har mere tid, så kan du selvfølgelig også lave en lækker, langtidssimret tomatsauce. Det er helt klart det vi vil gøre, hvis vi har tiden til det. Men når det skal gå hurtigt og tiden er knap, så er det denne vi laver. Det behøves ikke altid at være den svære løsning. V har alle ofte en travl hverdag, så man må gerne tage de nemme løsninger. Ellers kan vi også anbefale en købe pizzasauce fra mærket Mutti. Den kan købes i større supermarkeder og er altså den bedste man kan købe færdiglavet!

LÆS OGSÅ: Koldhævet pizzadej

Opskrift på pizzasauce på 2 minutter

Hurtig pizzasauce

Alle ingredienserne puttes i en skål eller i et højt glas og så blendes de med en stavblender. Smag til med salt og peber. Og voila! Så har du altså en hurtig og lækker pizzasauce, som er klar til brug.

Vi ved godt, at det måske er lidt utraditionelt at putte sweet chili sauce i pizzasauce, men det giver altså en god sødme og syrlighed til saucen. Så inden du dømmer, så skal du altså lige prøve det! Derudover putter vi også lidt chili i for at give den lidt bid og kant, hvilket vi rigtig godt kan lide.

Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar