Græskarmos til baby Græskarmos til baby Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 portioner Opskrift til 2 portioner Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 15 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på græskarmos til baby på 4,5 og 6 måneder. Lav nemt selv din egen babymos med græskar, kartofler og røde linser. Ingrediensliste 1 dl. røde linser 1 stk. løg 250 g. kartoffel 100 g. gulerod 100 g. butternutsquash 2 spsk. olivenolie 0,5 dl. havremælk Fremgangsmåde Skræl alle grøntsagerne og skær i grove stykker. Kom alt undtagen olivenolie og havremælk op en i gryde. Dæk med vand, så alle grøntsagerne er dækket. Bring gryden i kog. Når det koger, så skrues der en smule ned for blusset. Lad det simre i ca. 15 minutter eller til grøntsagerne og linserne er kogt ud. Hæld det hele over i en si. Hæld det tilbage i gryden. Tilsæt olivenolie. Blend det sammen med en stavblender og tilsæt havremælk efter behov. Du kan selv justere tykkelsen alt efter hvor tyk/tynd du vil have den til din baby. Alt efter hvor meget din baby spiser, så kan du også fryse resten af mosen ned. Skal det bruges inden for de kommende dage, så kan du blot komme det i en lufttæt beholder i køleskabet. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på græskarmos til baby Den her græskarmos til baby har vi lavet rigtig mange gange. Viggo er nemlig helt vildt med den og det hænger nok sammen med, at den har en god sødme. Græskar og gulerødder giver nemlig god sødme til grøden. I stedet for at tilføje kød til den, så er der brugt røde linser for at tilføre protein. Det er en mos, som vi ofte har givet til middag eller aftensmad. Baby kan nemlig sagtens få den her mos og så evt. have noget gnavegrønt eller nogle deller ved siden af. For os har det fungeret rigtig godt med en blanding af mos og BLW. Hver gang får han lov til at sidde med nogle ting selv, som han kan spise. Jeg kan dog godt lide også at servere mos, så jeg ved, at der kommer lidt ned i maven og at det ikke hele blot ender på gulvet. Det her er samtidig en god begyndermos til din baby, når du starter ud med fast føde. Jeg startede ud med at lave almindelig kartoffelmos til Viggo, men det ville han under ingen omstændigheder have. Men ved at tilføje nogle søde grøntsager som græskar og gulerødder, så ryger det lige ned. LÆS OGSÅ: Klik her og se alle vores opskrifter på babymad Babymos med græskar Den her hjemmelavet babymos er lavet med græskar, kartofler, gulerødder, løg og røde linser. Som fedtstof er der brugt olivenolie. Brug gerne en god økologisk olie. Du kan også erstatte med smør. Kan jeg tilsætte MME? Ja, det kan du sagtens. I stedet for at bruge havremælk, når du blender grøden, så kan du i stedet erstatte med MME. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.