Stop madspild – Brug dine brødrester #4 REKLAME: Opskriften er lavet i samarbejde med Kitchenaid Stop madspild af brød er igen på dagsordenen. Vi har samlet endnu flere gode råd sammen til dig, som gerne vil minimere spildet af brød derhjemme. Vi lavede tidligere et indlæg med en masse gode råd. Det kan du læse mere om lige her. Dette indlæg vil supplere med endnu flere gode råd. Vi har nemlig fået en masse gode råd tilsendt fra jer, som vi ønsker at dele, så vi kan blive inspireret af hinanden. Gode råd til hvordan brødrester kan bruges Vi elsker, når vi kan inspirere hinanden. Det viste sig nemlig, at der faktisk var rigtig mange af jer, som havde gode råd til at få brugt brødrester. Vi har samlet de forslag, som blev nævnt mest – men hvis du har andre idéer, så er du velkommen til at smide en kommentar med dit forslag. Rugbrødsrester Øllebrød Müsli (du kan med fordel tilføje smuldret rugbrød i denne opskrift på granola) Rugbrødschips Ymerdrys Rugbrødschips Rugbrødscroutoner Franskbrødsrester Blende tørt franskbrød og bruge det i dejen til at lave nyt rugbrød Toast Rasp Croutoner Breadpudding Arme riddere Brød med mozzarella og tomat Bruschetta (brød ristes med olie og salt) Vi skal helt sikkert også selv prøve at eksperimentere med nogle af alle disse gode forslag. Breadpudding har vi aldrig prøvet at lave, så det bliver et projekt her i nærmeste fremtid. Af hvad vi kan læse os frem til, så er det en sød dessert, som primært består af brød, mælk/fløde og æg. Giv dine brødrester nyt liv Som vi allerede har nævnt, så går vi virkelig op i, at man får brugt rester af brød. Det er sådan en skam at smide det ud blot fordi det bliver lidt tørt. Vi havde en halv pakke rugbrød, som var blevet tørt og kedeligt, som vi brugte til at lave den lækreste sønderjyske rugbrødslagkage med hindbærskum toppet med chokolade og friske bær. Det er en fantastisk måde at forvandle tørt og gammelt rugbrød om til en rigtig lagkage-klassiker! Rugbrødet blendes sammen med nødder, kakao, sukker og vendes sammen med æg. Herefter bages det til en bund, som deles og lægges sammen med hindbærskum og chokolade. Måske du aldrig har prøvet sønderjysk rugbrødslagkage? Så er det på tide! Og voila! Den smukkeste lagkage toppet med mere hindbærskum, chokolade og friske bær. Den er perfekt at servere til fødselsdag eller et festligt arrangement. Hop ind og find opskriften her. Følg også med på de sociale medier Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også påInstagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.