Andesteg i ovn Andesteg i ovn Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 2 timer og 15 minutter Samlet tid 2 timer og 25 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift og fremgangsmåde på andesteg i ovn. En saftig og lækker and i ovn, som er helt essentiel til juleaften og Mortens aften. Ingrediensliste 2800 g. hel and 2 stk. æble 1 stk. appelsin 100 g. svesker 1 håndfuld frisk timian salt Til bradepanden under 8 dl. vand 3 stk. gulerod 2 stilke bladselleri 2 stk. løg KØB PÅ NEMLIG Fremgangsmåde Tænd ovn på 175 grader almindelig ovn. Pak anden ud af indpakningen. Tag den lille pose, som indeholder hals og indevolde. Læg den til side. Den skal du bruge til andefond. Tjek andestegen og skyl den evt. under vandhanen for eventuelle rester af blod og indvolde. Dup den tør med køkkenrulle. Fjern kernehuset fra æblerne. Skær æbler i både. Skyl og skræl appelsin og skær i stykker. Vend æbler, appelsiner, svesker, lidt frisk timian og salt/peber sammen. Gnub anden med groft salt både indvendigt og udvendigt. Krydr også med friskkværnet peber. Stop appelsin-æble-sveskeblandingen ind i anden. Stop så meget ind, som der kan være. Luk evt. enden til med kødnåle og bind evt. benene sammen med kødsnor for at holde godt på fyldet. Kom anden på en rist med brystet opad. Nu skal du have gjort bradepanden klar, som skal stå under andestegen. Skær grøntsager i grove stykker. Varm en gryde op med lidt fedtstof. Brun hals og indvolde samt grøntsager godt af. Kom det så over i bradepanden. Kom også vand i og stil så bradepanden på en bagerist under anden (sørg for at bradepanden er lige under andestegen, så saft osv. fra anden drypper ned i den). Sæt anden i ovnen og lad den stege i 2 timer og 15 minutter. Hæld evt. lidt ekstra vand i bradepanden undervejs. Efter 1 time og 45 minutter, så begynder du at holde øje med kernetemperaturen på andestegen. Den skal være 75 grader. Tag anden ud af ovnen, når den har nået kernetemperaturen. Tag den ud og dæk den løst til og lad den hvile i 30 minutter. Hæld fond over i en skål. Fjern eventuelt fedt med en ske og hæld det hele igennem en trådsi. Nu har du en god fond, som du skal bruge til andesauce. Skal den være kraftigere, så kan den koges ind i en gryde. Skær andestegen ud, så du får bryst og lår fri. Anret på et fad og pynt evt. med tynde appelsinskiver. Server med det samme. Skal du bruge en opskrift på andesovs, så finder du vores opskrift lige her. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på andesteg i ovn Her får du opskriften på en saftig andesteg i ovn. Vi kan mærke, at folk begynder at komme mere og mere i julehumør, da der bliver søgt efter juleopskrifter på vores hjemmeside. Lige om lidt er der også Mortens Aften og man kan også kalde det den perfekte generalprøve inden juleaften. Der står den for mange også på andesteg, brunede kartofler, andesovs og alt det andet lækre tilbehør selvfølgelig. Derfor var det oplagt at komme med vores simple og lette opskrift på en and i ovn. Der er ikke så meget hokus pokus over denne opskrift, da den er meget ligetil og giver en god og saftig andesteg med svesker, appelsin og æbler i. Vi har altid været vild med and. Til jul har vi altid været på andestegen fremfor flæskestegen. Det er også noget, som vi stort set kun får til jul og Mortens Aften, så derfor er det også ekstra lækkert, når vi så får det. Efter vi selv er flyttet hjemmefra, så har vi også lært at tilberede andestegen selv, som vi selv synes den bliver bedst. Den skal selvfølgelig stoppes med æbler og svesker samt serveres med lidt friske appelsinskiver. Derudover skal den her andesteg i ovn serveres med kogte hvide kartofler, brunede kartofler og en god andesovs. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter til juleaften her Andesteg i ovnen Vi har altid tilberedt andesteg i ovnen. Det er nemt, den passer sig selv og man kan få lavet en masse andre ting imens. Det vigtigste når man laver andesteg og generelt kød, det er at holde øje med kernetemperaturen. Det er sådan set primært det, som afgør om du får en tør eller saftig and. En andesteg skal have en kernetemperatur på 75 grader. Er den omkring 65 grader, så bliver den svagt rosa. Vi foretrækker andestegen gennemstegt. Kommer den over 75 grader, så får du en meget gennemstegt and, som også i de fleste tilfælde vil blive tør. Så brug gerne et stegetermometer til at holde øje med temperaturen. Hvis du ikke har sådan et, så er det jo også et oplagt ønske til jul. Måske ikke den fedeste julegave, men en meget brugbar julegave. Det er helt essentielt, når du tilbereder kød. Ikke kun andesteg, men også så meget andet. Og med et stegetermometer, så kan du også lave den saftigste og lækreste andesteg i ovn. Tilbehør til andesteg Hvilken vin passer til andesteg? En italiensk Amarone er en klassiker til andestegen. Hvilken salat passer til andesteg? Vi er generelt glade for kålsalater til andesteg, da det giver noget sprødhed, som er godt til det fede fra anden og sovsen. Du kan gå på opdagelse i alle vores opskrifter på julesalater her, som passer godt til anden. Læs mere om Andestegen til jul Tilberedning af and Hvordan skal andesteg vende? Andestegen skal vende med brystet opad. Hvordan skærer man andesteg? Du kan se i videoen her hvordan man skærer eller klipper en andesteg. Skal man bruge varmluft eller almindelig ovn til andesteg? Almindelig ovn, da varmluft kan udtørre andestegen pga. luftcirkulationen. Kan man stege både andesteg og flæskesteg i samme ovn? Så ville vi forstege andestegen, så den blot lige skal lunes inden servering. Hvilke æbler passer til andesteg? Belle de boskoop, Ingrid Marie eller Cox Orange. Skal man bruge salt og peber på andesteg? Ja for den bedste smag, så ja. Kan man grydestege en andesteg? Ja, det kan man godt, men vi foretrækker den tilberedt i ovnen, da du får meget mere smag. Hvordan laver man fond af andesteg? Andestegen lægges på en rist og under den sættes en bradepande med vand og hals samt indvolde fra anden. Når anden steges, så drypper fedt og saft fra anden ned i bakken. Efter anden er færdig, så sigtes fonden under og kan bruges til sovs. Vil man have en kraftigere fond, så kan den med fordel koges ind i en gryde, inden den bruges. Tilberedning af andesteg dagen før Kan man tilberede andesteg dagen før? Ja, den kan forsteges dagen før, parteres og lægges i ildfast fad, så den blot skal lunes juleaften. Det er især smart, hvis man også skal lave flæskesteg og kun har én ovn. Kan man tilberede andesteg dagen før på grill? Ja det kan du sagtens. Vi ville dog genopvarme den i ovn. Hvordan varmer man andesteg op dagen efter? Partér anden og læg den i en bradepande eller foliebakke. Pensl alle andestykkerne med rigeligt andefedt. Bag i ovnen ved 180 grader alm. ovn i ca. 15 minutter. Hvordan tilbereder man frossen andesteg? Anden skal tø op før den tilberedes. Vær opmærksom på hvornår den skal tages op, da det afhænger af størrelsen og antal kg. Den skal tø op i køleskabet og det kan tage op til et par dage alt efter hvor stor din andesteg er. Andre spørgsmål Kan man købe forstegt andesteg? Ja nogle cateringfirmaer og restauranter tilbyder at man kan købe en forstegt and, som blot skal lunes juleaften. Hvordan laver man hurtig andesteg? Det her er vores opskrift på en hurtig andesteg, hvor du samtidig får en saftig and. Hvis man ikke vil langtidsstege, så er det her en hurtig opskrift. Skal man bruge halve æbler til andesteg? Nej ikke nødvendigvis, men det giver en dejlig smag til din and. Hvad er kernetemperaturen for langtidsstegt andesteg? Din andesteg bør være 75 grader. Brug et kødtermometer for at holde øje med din steg. Kan man koge en andesteg? Ja, det kan man godt, men man går glip af meget smag og du får ikke sprødt og smagfuld skind. Vi vil anbefale at tilberede i ovn, airfryer eller på grill. Hvilke krydderier passer til andesteg? Det gør timian blandt andet. Må andestegn være rosa? En hel andesteg skal være gennemstegt. Et andebryst må gerne være en snert af rosa. Kan man stege andesteg om formiddagen og servere senere? Ja, det kan man sagtens. Kan man bruge vildandesteg? Ja, det kan man godt. Men de er svære at få fat i. And pr. person Hvor meget andesteg til 5 personer? 4000-4500 g. andesteg. Hvor meget andesteg til 10 personer? 8000-9000 g. andesteg. Hvor meget andesteg til 15 personer? 12000-13500 g. andesteg. Hvor meget andesteg til 20 personer? 16000-18000 g. andesteg. Hvor meget andesteg skal man beregne pr. person? Omkring 700-800 g. andesteg pr. mand, hvis man tager ud fra en hel andesteg og hvad den vejer. Hvis du bruger andebryst eller lignende, så ville vi beregne med 200 g. pr. mand. Servering af and Hvilken side skal andesteg vende op? Den skal vende med brystet opad under tilberedning. Hvad er en god forret til andesteg? Vi ville vælge noget let, som ikke ligger alt for tungt i maven. Det kunne være et stykke fisk på en anretning af noget salat og med en god hjemmerørt dressing til. Det skal være en let forret, da andestegen med kartofler og sauce til jo er en relativ tung ret, så man må helst ikke være for mæt inden. Hvordan bruger man rester af andesteg? Rester af andesteg smager fantastisk i biksemad eller i en burger. Prøv at plukke kødet og brug det i en pulled duck burger. Rester kan nemt få nyt liv på den måde og man undgår madspild. Forskellige varianter af fyld Kan man lave andesteg med appelsinsovs? Er man ikke til den klassiske andesovs, så kan man også lave en appelsinsovs. Der er jo en ret, som hedder “canette a l’Orange”, som er and i appelsinsauce. Det smager så lækkert og er også godt til andebryst. Kan man lave andesteg med rejefyld? Nej, det vil vi ikke anbefale. Kan man lave andesteg med ribsgele? Man kan servere ribsgele til andestegen eller smage sin andesovs til med ribsgele. Det smager skønt. Kan man lave andesteg med farsfyld? Ja, man kan røre en fars af hakket svinekød, æg, mel, løg og mælk, som fyldes i andestegen. Det bliver lidt ala en kalkunsteg på den måde. Det smager også godt og man bevarer en masse saft i kødet. Vi laver dog and på den traditionelle måde med æbler og svesker i. Kan man lave andesteg uden fyld? Ja, det kan man godt, men at komme æbler og svesker i giver en dejlig smag til kødet. Det hjælper også med at holde på saften af kødet, så det ikke bliver tørt. Kan man lave en asiatisk inspireret andesteg? Det kan man sagtens. Man kunne lave en marinade af soja, hvidløg, ingefær osv., som anden smørres ind i. Vi ville dog ikke servere den sådan juleaften, men skulle man have andesteg på andre tidspunkter af året, så var det måske oplagt. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.