Appelsin muffins

Appelsin muffins
Opskrift til stk. Opskrift til 16 stk.

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

Den bedste opskrift på svampede appelsin muffins. De lækreste muffins med appelsin og glasur på toppen. Du er nødt til at prøve dem!

Ingrediensliste

  • Kagedej

  • 200 g. smør
  • 250 g. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 4 stk. æg
  • 4 spsk. creme fraiche
  • 150 g. hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 stk. økologisk appelsin
  • Glasur

  • 150 g. flormelis
  • 1 stk. økologisk appelsin
  • vand

Fremgangsmåde

  1. Tag smør ud i god tid, så det kan blive blødt.
  2. Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  3. Pisk blødt smør med sukker og vaniljesukker med en elpisker til det er lyst og luftigt.
  4. Tilsæt æggene ét ad gangen og pisk det godt sammen.
  5. Vej hvedemel og bagepulver af i en skål.
  6. Riv skallen af appelsinen fint og pres saften ud i en skål. Vend appelsinsaft og appelsinskal i æggeblandingen.
  7. Vend skiftevis creme fraiche samt hvedemel og bagepulver i dejen.
  8. Rør det godt sammen til en ensartet dej.
  9. Fordel dejen i muffinsforme. Fyld kun 2/3 del op, så der også er plads til at de kan hæve.
  10. Bag dine muffins i den forvarmet ovn i ca. 15-25 minutter alt efter hvor kraftig din ovn er og hvor store dine muffins er. Begynd at holde øje med dem efter 15 minutter.
  11. Tjek om den er færdig ved at stikke en strikkepind, grillspyd eller noget andet tyndt ned i en af dine muffins. Hvis der ikke er ubagt dej på, så er de færdige.
  12. Tag dem ud og lad dem køle en smule af.
  13. Nu til glasuren.
  14. Bland appelsinsaft, fintrevet appelsinskal, flormelis og vand sammen. Juster evt. med mere flormelis/vand alt efter hvor tyk/tynd du vil have glasuren. Vi laver vores rimelig fast, så den ikke løber alt for meget.
  15. Fordel glasuren på dine muffins.
Bedøm denne ret

Opskrift på appelsinmuffins

Her får du opskriften på bløde og svampede appelsin muffins. En simpel muffin med appelsin og glasur på toppen. Hvis du er vild med citronmånen og kager, hvor der er citrus i, så er de her lige dig! Vi kommer både saft og skal i både dej og i glasuren. Det giver en god og mild smag af appelsin. Hvis du ikke er så meget til den almindelige glasur lavet på flormelis, så kan du også smelte chokolade og komme på. Ellers ville det også være lækkert med chokoladeganache på. Så får du lidt den der choko-orange smag, som mange elsker.

Vi synes, at der manglede en nem opskrift på nogle lækre appelsinmuffins. Sådan nogle, som er gode at tage med i skole, på arbejde eller hvis der skal bages til mange. Man skal ikke undervurdere en muffin. De er nemlig også rigtig nemme at have med som en dele-ud kage, da de jo allerede er portionsanrettet. Så hvis du vil bage med appelsin, så skal du prøve disse appelsin muffins!

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores kager med appelsin

Appelsin muffins

Muffins med appelsinsmag

Det er faktisk ikke så ofte, at vi har fået en appelsinkage eller muffins for den sags skyld. Det er som om, at citronkage og citronmåne overskygger appelsinen en smule. Det synes vi er en skam, da man virkelig også kan bage nogle virkelig gode kager med appelsin. Og så er det også med at udnytte appelsinerne lige nu, hvor de er aller bedst.

Lige nu bugner det nemlig med de bedste appelsiner i butikkerne. De er søde, lidt syrlige og så kan man også ofte få dem uden kerner. SÅ elsker vi altså appelsiner! Husk dog, at købe økologiske appelsiner, når man skal bruge skrællen. Så undgår du sprøjtemidler og hvad der ellers kan sidde i skrællen.

Appelsin muffins

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

Skriv en kommentar