Aubergine pizza

Aubergine pizza
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

35 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på aubergine pizza. En nem måde at lave aubergine i ovn med fyld på. Server til aftensmad eller frokost.

Ingrediensliste

  • 2 stk. aubergine
  • salt
  • 2 spsk. olivenolie
  • 200 g. pizzasauce
  • 100 g. chorizo
  • 1 pk. frisk mozzarella
  • 2 tsk. tørret oregano

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
  2. Skær aubergine i skiver. Vend dem med salt, så noget af vandet fra auberginen trækkes ud. Lad dem trække 5-10 minutter.
  3. Herefter placeres de på en bageplade med bagepapir.
  4. Pensl med olie og krydr med salt/peber.
  5. Bag skiverne i ovnen i ca. 15 minutter.
  6. Tag dem så ud. Top med tomatsauce, ost og fyld. Drys med lidt tørret oregano.
  7. Bag dem yderligere 15-20 minutter.
  8. Tag dem så ud og lad dem køle en smule af inden servering.
Bedøm denne ret

Opskrift på aubergine pizza

Skal du prøve noget anderledes, så skal du prøve sådan en omgang aubergine pizza! Måske vi træder nogle over tæerne ved at kalde dem her pizzaer, men det er i hvert fald pizza-inspireret. Det er bagte skiver af aubergine, som bliver brugt som pizzabund. Auberginerne bliver toppet med klassiks pizzafyld, nemlig en god tomatsauce, frisk mozzarella og så har vi brugt skiver af en god chorizo. Hvis aftensmaden gerne må være lidt sundere, så kan vi i den grad anbefale sådan en omgang her. Måske serveret med en hurtig salat til? Så kan du altså få både snasket og lidt sundere aftensmad i én.

LÆS OGSÅ: Flere opskrifter med aubergine

Aubergine pizza

Aubergine i ovn med pizzafyld

At lave aubergine i ovn med pizzafyld er en virkelig nem måde at tilberede aubergine på. Aubergine har førhen været lidt en speciel grøntsag for os, da vi ikke altid har vidst hvad vi skulle bruge den til. Men den fungerer altså bare super godt, når den bliver bagt. Vi serverer ofte bagt aubergine som tilbehør til aftensmaden, men en dag stod vi med nogle rester af pizzafyld. Så vi tænkte om vi ikke kunne lave en pizzainspireret udgave, hvor auberginen bliver bagt med pizzafyld. Og det blev bare så godt! Noget som vi helst sikkert kommer til at lave igen. Vi kan anbefale en god chorizo til formålet. Vi er glade for den fra Aalbæk, som man selv skærer ud i skiver. Den er SÅ god.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar