Bagte ris med kyllingelår og asparges

Bagte ris med kyllingelår og asparges
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

50 minutter

Samlet tid

1 time

Beskrivelse

Opskrift på bagte ris med lækre kyllingelår, asparges og cherrytomater. Nem aftensmad i fad, som stort set passer sig selv.

Ingrediensliste

  • 3 fed hvidløg
  • 1 stk. løg
  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 2,5 dl. vand
  • 1 stk. hønsebouillonterning
  • 450 g. kyllingelår fra De Danske Familiegårde
  • 135 g. parboiled ris
  • 0,5 bundt friske asparges
  • 1 dl. madlavningsfløde
  • 50 g. cherrytomater
  • 20 g. parmesan
  • KØB PÅ NEMLIG

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Start med at hakke løg i fine tern. Pres hvidløg i en hvidløgspresser eller hak det meget fint.
  3. Find et lille ovnfast fad. Hæld olie, hakket løg og hvidløg i. Rør det hele godt rundt med en ske eller gaffel.
  4. Bag denne blanding i ovnen i 10 min.
  5. Imens at løg-hvidløgsblandingen bager i ovnen, så gør du de resterende ting klar. Kog vand i en elkedel eller i en lille gryde. Bland kogende vand med smuldret hønsebouillionterning og rør rundt og sæt til side.
  6. Vej ris af. Krydr dine kyllingelår med lige præcis de krydderier du ønsker. Vi lavede en blanding af paprika, hvidløgspulver, salt og peber og lidt olie og vendte kyllingen i dette.
  7. Hak asparges i 2 cm stykker.
  8. Når de 10 min. er gået, så tager du fadet ud af ovnen.
  9. Tilsæt nu ris, asparges og kyllingebouillion med vand og rør det hele godt rundt med en gaffel eller ske.
  10. Placer til sidst kyllingelår ovenpå i fadet. Dæk fadet med sølvpapir og sæt det ind i ovnen i 25 min.
  11. Når de 25 min. er gået, så tages fadet ud af ovnen. Sølvpapir fjernes. Tag evt. kylling op. Tilsæt madlavningsfløde og rør det hele godt rundt.. Læg kylling tilbage i fadet.
  12. Sæt fadet ind i ovnen igen i 25 min.
  13. Halver cherrytomater.
  14. Tag fadet ud og lad det stå og trække i 5 min. Server evt. med revet parmesanost og cherrytomater.
Bedøm denne ret

Reklame: Opskriften er lavet i samarbejde med De Danske Familiegårde

Opskrift på bagte ris med kyllingelår og asparges

Den lækreste opskrift på bagte ris med kyllingelår, asparges og cherrytomater. Mad i fad, som passer sig selv, er noget af det bedste vi ved! Især efter vi begge er blevet til en børnefamilie, hvor tiden om aftenen er knap. Der er det altså genialt med retter  som den her. Hvis du følger med på vores Instagram, så har du måske set, at vi i denne uge kører en lille udfordring. I samarbejde med De Danske Familiegårde skal vi nemlig forvandle en hel gårdkylling til tre måltider. I går lavede vi karry-pastasalat med kylling i en cremet dressing. Og i dag står den altså på den her omgang bagte ris med kyllingelår. Det handler om at få så meget værdi ud af én kylling, som man kan. På den måde mindsker man madspild og du sparer også penge på madbudgettet. Det er win-win i vores optik!

Udfordringen er lavet i samarbejde med De Danske Familiegårde og det er selvfølgelig en gårdkylling derfra, som vi bruger. En dansk gårdkylling stammer fra en af de danske gårdfamilier, hvor dyrevelfærd er i højsædet. Det er kyllinger, som er opdrættet med omtanke, hvilket vi sætter stor pris på.

LÆS OGSÅ: Brændende kærlighed med kyllingemedister

en hel gårdkylling

Bagte ris med kyllingelår og asparges

Ris med kyllingelår

Den her omgang ris med kyllingelår er så nem hverdagsmad. Retten passer stort set sig selv i ovnen. Imens kan man rydde op eller dække bord. Det er samtidig en nem måde at få tilføjet lidt grønt også. Her har vi brugt asparges og cherrytomater, men du kan også bruge bønner, ærter, majs, revet gulerod eller squash. De bagte ris bliver sådan lidt risotto-agtige og det smager skønt med den krydrede kylling til.

Bagte ris med kyllingelår og asparges

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar