Bechamelsauce med ost Bechamelsauce med ost Opskrift til 12345678910 dl. Opskrift til 8 dl. Forberedelsestid 0 minutter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 10 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på hjemmelavet bechamelsauce med ost. Bechamelsauce bruges blandt andet til lasagne og moussaka. Ingrediensliste 50 g. smør 6 spsk. hvedemel 8 dl. mælk 1 tsk. stødt muskatnød 100 g. revet ost salt/peber Fremgangsmåde Smelt smør i en gryde. Tilsæt hvedemel, når smør er smeltet og lad det bage af. Pisk det godt sammen. Tilsæt nu lidt mælk ad gangen samtidig med, at der piskes. Fortsæt indtil alt mælk er tilføjet. Lad det hele koge op, så saucen bliver tyk. Tilsæt revet ost og lad det smelte i saucen. Smag til med muskatnød samt salt/peber. Brug saucen til lasagne, moussaka osv. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på bechamelsauce med ost En hjemmelavet bechamelsauce med ost er uundværlig i en hjemmelavet lasagne eller moussaka. Derfor skal man også have sådan en opskrift i baghånden, da det simpelthen er så nemt at lave selv. Vi køber aldrig en færdiglavet bechamelsauce, da det kræver få ingredienser at lave det selv. Ingredienser som vi stort set altid har, da den består af sådan nogle dagligdagsvarer som smør, mel og mælk. Den er smagt til med stødt muskatnød, men man kan også sagtens bruge en hel muskatnød, som rives fint. Derudover har vi også kommet ost i. Det kan være mozzarellaost eller emmentaler eksempelvis. Bechamelsaucen er en hvid, opbagt sauce, som består af smør, mel og mælk. Den er som sagt uundværlig i en hjemmelavet lasagne og smager altså også lige en tand bedre, når man laver det selv. Jeg tror, at det var en af de første opbagte saucer, som vi lærte at lave i hjemkundskab i skolen. LÆS OGSÅ: Hjemmelavet lasagne Sovs til lasagne Det er en sovs til lasagne, som man ikke kan undvære. Mange køber den færdiglavet, men det er altså så nemt at lave den selv. Så det vil vi selvfølgelig opfordre til, da det også smagsmæssigt gør din lasagne bedre. Det synes vi i hvert fald. Så uanset om du kalder det for en bechamelsauce, en sovs til lasagne eller bare en hvid mælkesauce, så er den altså uundværlig i den almindelige madlavning. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.