Bedstefars skæg med fersken

Bedstefars skæg med fersken
Opskrift til personer (Springform Ø22) Opskrift til 8 personer (Springform Ø22)

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

45 minutter

Samlet tid

1 time

Beskrivelse

Opskrift på bedstefars skæg kage med fersken i midten. Den er toppet med marengslåg og mandelflager på toppen. En ægte klassiker.

Ingrediensliste

  • Kagebund

  • 150 g. smør
  • 200 g. sukker
  • 3 stk. æggeblomme
  • 1,5 dl. mælk
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 215 g. hvedemel
  • Midte

  • 7 stk. fersken
  • 50 g. sukker
  • Marengslåg

  • 3 stk. æggehvide
  • 185 g. sukker

Fremgangsmåde

Kagebund

  1. Tag smør ud i god tid, så det kan blive blødt. Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
  2. Pisk smør, vaniljesukker og sukker godt sammen.
  3. Tilsæt herefter æggeblommer, bagepulver, mælk og hvedemel og pisk det hele til en ensartet masse.
  4. Smør en springform (Ø22) med lidt fedtstof og beklæd bunden med bagepapir.
  5. Hæld dejen over i springformen. Bag kagen på anden nederste rille i ca. 25-30 minutter. Tjek med en kødnål, grillspyd eller strikkepind om kagen er færdig.
  6. Tag den ud af ovnen.

Midte og marengslåg

  1. Skyl og halver ferskner eller nektariner. Fjern stenen og skær blommerne i tynde både.
  2. Placer dem på en pande med sukker. Varm op ved lav varme. Lad det hele koge, indtil ferskernerne begynder at afgive vand.
  3. Tag panden af varmen.
  4. Når kagen er bagt, så fordeles ferskner (hvis der er meget væde, så undgå at hælde det på) på hele kagen.
  5. Pisk æggehvider stive og tilsæt sukker lidt af gange. Pisk indtil du får en sej marengs. Fordel marengs ovenpå blommerne. Bag kagen i yderligere 15 minutter.
  6. Tag den ud og lad den køle helt af. Skær med en kniv rundt langs kanten inden formen løsnes.
Bedøm denne ret

Opskrift på Bedstefars skæg med fersken

En skøn og nem opskrift på den klassiske bedstefars skæg, her med fersken. Du kan bruge fersken eller nektariner. Det er en skøn og saftig kage, som uden tvivl vi falde i god jord ved de fleste. Det er i hvert fald en ægte barndomsklassiker.

Man kan lave bedste fars skæg kage på så mange forskellige måder. Man kan lave det med syltetøj, en kompot eller fersken, som vi har gjort her. Det er den skønneste marengskage, som er perfekt som eftermiddagskage til kaffen.

LÆS OGSÅ: Ferskentærte

Bedstefars skæg med fersken

Kan jeg lave den dagen før?
Nej, det vil vi ikke anbefale, da marengsen kan blive blød så. Det er desværre én af de kager, som bare er bedst på dagen.

Bedstefars skæg med fersken

Marengskage med fersken

Det er en virkelig lækker marengskage med fersken. Du kan dog også sagtens lave den med andet end fersken. Byt dem eksempelvis ud med æbler, nektariner, blommer eller andre frugter.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar