Blinis med laks og stenbiderrogn

Blinis med laks og stenbiderrogn
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Opskrift på blinis med laks og stenbiderrogn, som er lækker som appetizer, forret eller til tapas. En nem blinis med laks.

Ingrediensliste

  • 200 g. hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. salt
  • 4 stk. æg
  • 1 dl. mælk
  • 80 g. røget laks
  • 25 g. stenbidderrogn
  • 2 spsk. creme fraiche
  • 0,2 bundt frisk dild
  • 0,2 bundt purløg
  • 1 spsk. citronsaft
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Bland mel, bagepulver og salt.
  2. Pisk æg og mælk i. Dejen skal være tyk.
  3. Smelt lidt smør på en pande. Kom små dejklatter på panden med en teske.
  4. Form dem straks til små runde blinis. Steg dem i ca. 1-2 minutter på hver side ved middel varme, til de er gyldne.
  5. Lad blinis afkøle.
  6. Snit purløg og frisk dild og bland sammen med creme fraiche, citronsaft, salt og peber.
  7. Anret blinis med laks, stenbiderrogn og creme fraiche-dressing.
Bedøm denne ret

Opskrift på blinis med laks og stenbiderrogn

Mangler du en idé til en lille appetizer, så skal du lave de her blinis med laks og stenbiderrogn. De ser så overdådige ud, når man anretter mange på et fad og så er de samtidig nemme at lave. Blinispandekagerne toppes med røget laks, stenbiderrogn samt en hjemmelavet creme fraiche dressing og lidt frisk dild. Det er let og en god idé til et større tapasbord eller som en appetizer til en fest.

Vi ved godt, at man normalvis laver blinis med boghvedemel. Vi laver dem dog altid med hvedemel, da vi bedre kan lide dem sådan og så er boghvedemel også sværere at få fat i. Så vi har gjort det nemt for alle at være med.

LÆS OGSÅ: Se flere ideer på tapas her

Blinis med laks og stenbiderrogn

Røget laks forret

Det er sådan en god røget laks forret, som også er nem at lave. Blinis kan laves dagen før, da de jo serveres kolde. Vi har desuden brugt koldrøget laks, men du kan også sagtens bruge varmrøget laks. Sådan en blinis med varmrøget laks er også rigtig god. Det her er sådan en god lille hapser med laks, som vi mange gange har serveret som forret. Så serverer vi to pr. mand og evt. med lidt lækkert brød til ved siden af. Det er altid et hit og så er det samtidig nemt at lave og kræver ikke så mange ingredienser.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar