Tomatsalat med parmsan og pinjekerner
Forberedelsestid
10 minutterTilberedningstid
10 minutterSamlet tid
20 minutterBeskrivelse
Nem og god opskrift på en smagfuld tomatsalat med parmesan og ristede pinjekerner. Den er vendt i en blanding mellem balsamico og olivenolie.
Ingrediensliste
- 30 g. pinjekerner
- 60 g. rucola
- 450 g. cherrytomater
- 0,5 stk. rødløg
- 2 tsk. balsamico
- 1 spsk. olivenolie
- 40 g. parmesan
Fremgangsmåde
- Skyl grøntsagerne.
- Opvarm en tør pande. Rist kort pinjekernerne.
- Halver cherrytomater og snit løg i skiver.
- Skær parmesan i skiver.
- Kom rucola, tomater og løg i en skål. Top med ristede pinjekerner og parmesan.
- Hæld til sidst olie og balsamico over salaten.
Nem opskrift på tomatsalat med parmesan og pinjekerner
Her får du opskriften på tomatsalat med parmesan, pinjekerner, balsamico og olivenolie. Det er én af vores absolut yndlings salater, da det simpelthen er en helt fantastisk kombination. Server den som tilbehør til aftensmaden eller som en let frokost.
Den består af rucola, rødløg, cherrytomater, parmesanost, ristede pinjekerner og så er det hele vendt i balsamico, olivenolie og peber. Det er en virkelig god kombination, som uden tvivl vil være helt fantastisk til grillmaden eller blot her til sommer.
LÆS OGSÅ: Melonsalat med feta
Kan jeg erstatte parmesanost?
Hvis du ikke er så vild med parmesanost, så kan du sagtens udelade det. Vi vil anbefale at erstatte med mozzarella, som er skåret i små stykker. Ellers kan man også købe sådan nogle små mozzarellakugler, som også vil være så fine der i.
En god sommersalat med tomat
Det er virkelig en lækker sommersalat, som vil falde i god jord hos de fleste. Selv mændene tør vi godt vædde med vil elske salat, hvis de får serveret denne. Med en god stor bøf og et glas rødvin til, så mangler der altså ikke noget.
Så hvis du vil servere en salat, som smager af sol og sommer, så er det denne du skal lave. Den er super nem at lave og så er smagskombinationen bare helt fantastisk.
Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.
Kommentarer
Hvilken olivenolie bruger i til jeres salater ???
Hej,
Ikke nogen bestemt. Bare en olivenolie fra Netto 🙂
Kh
Bruger I rød eller hvid balsamico? 🙂
Hej Bettina,
Rød 🙂
Kh