Brasede kartofler i airfryer

Brasede kartofler i airfryer
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Nemme brasede kartofler i airfryer. Lav sprøde og lækre kartofler i din airfryer med minimal fedtstof. Server som tilbehør.

Ingrediensliste

  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk. løg
  • 800 g. kogte kartofler
  • 1 tsk. paprika
  • 1 tsk. tørret timian
  • salt/peber
  • 3 spsk. raps- eller solsikkeolie

Fremgangsmåde

  1. Hak løg og hvidløg fint. Skær de kogte kartofler i grove tern.
  2. Læg løg, hvidløg og kartofler i airfryeren.
  3. Tilsæt krydderier og olie og vend det godt sammen.
  4. Bages ved 200 grader i ca. 20 minutter til de gyldne og sprøde. Ryst gerne kurven halvvejs.
Bedøm denne ret

Opskrift på brasede kartofler i airfryer

En lækker portion brasede kartofler lavet i airfryer på blot 20 minutter! Har du en rest kogte kartofler, så er det altid genialt at trylle dem om til brasede kartofler dagen efter. Og med den her opskrift får du sprøde, brasede kartofler med minimalt fedtstof. De er perfekte som tilbehør til aftensmaden og så elsker vi, når man kan give rester nyt liv i stedet for at smide ud. Så vi smider aldrig en rest kartofler ud. Faktisk koger vi ofte ekstra kartofler, hvis vi skal i gang, så vi netop kan bruge dem til brasede, svensk pølseret eller andet.

Vi kan anbefale at servere de brasede kartofler som tilbehør til en omgang fyldt kylling eller en fyldt mørbrad. Det er retter, som de vil komplimentere godt og så kan man jo overveje om man vil lave noget dyppelse eller en sauce til. Vi er ret vilde med at lave en hjemmelavet creme fraiche dressing. Det er blot creme fraiche, som bliver rørt sammen med finthakkede krydderurter, lidt citronsaft samt salt/peber. Nemmere bliver det ikke.

LÆS OGSÅ: Se alle vores airfryeropskrifter her

Brasede kartofler i airfryer

Sunde brasede kartofler opskrift

De her sunde brasede kartofler er som sagt så lækre. Vi elsker også, at de passer sig selv i airfryeren. Kurven skal bare lige rystes undervejs, men ellers passer de sig selv. Desuden bruger vi også meget mindre fedtstof end når vi tilbereder dem på pande. Det er også noget af det, som vi er mest fan af, når det kommer til airfryer. At vi kan tilberede mange af vores yndlingsretter med mindre fedtstof. Så hvis du også er kommet med på airfryerbølgen, så kan vi kun anbefale at lave sådan en omgang brase-kartofler!

Brasede kartofler i airfryer

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar