Broccoli på grill

Broccoli på grill
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedningstid

10 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Nem og hurtig opskrift på broccoli på grill. Grillet broccoli smager skønt som tilbehør til sommermaden og kræver få ingredienser.

Ingrediensliste

  • 1 stk. broccoli
  • 1 fed hvidløg
  • olivenolie
  • salt/peber
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Tænd grillen og opvarm til ca. 200 grader.
  2. Skyl broccoli og skær det nederste af stokken.
  3. Nu skæres broccolien i skiver.
  4. Snit hvidløg i tynde skiver og bland i en skål med lidt olivenolie.
  5. Smør nu broccolien med hvidløgsolien og krydr med salt og peber.
  6. Kom broccoli på grillen og grill i cirka 4-5 minutter på hver side.

Opskrift på broccoli på grill

Mangler du noget hurtigt tilbehør til sommermaden eller grillmaden, så lav broccoli på grill! Grillet broccoli smager skønt og kræver ganske lidt. Det er smart, hvis du bare lige står og mangler noget grønt tilbehør, men hverken har tid eller overskud til at lave det helt store. Så er det her lige sagen, da det blot kræver broccoli, lidt hvidløg og olivenolie. Broccolien skæres i skiver og så pensles den med en hurtig hjemmelavet hvidløgsolie. Herefter grilles den og serveres med det samme. Broccolien får en skøn smag og samtidig kræver det ganske lidt at lave den.

Server den grillede broccoli til en god rød bøf eller lignende. Det er ofte der, hvor man måske lige mangler noget grønt tilbehør til at fuldende retten. Her har vi brugt et helt broccoli, men du kan også købe broccolini eller bimi-broccoli, som er små broccolibuketter på en tynd og lang stok. Så behøves man ikke selv at skære den ud, men kan godt grille de mindre broccolistokke, som de er.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på grillede grøntsager her

Broccoli på grill

Grillet broccoli

Det er nemt og hurtigt at lave grillet broccoli. Vi krydrer blot med lidt olivenolie, hvidløg samt salt og peber. Men man kan også pensle dem med en marinade. Vi har en opskrift på en god grillmarinade til kylling. Den egner sig altså også godt til broccoli og til grøntsager generelt. Broccoli på grill er undervurderet tilbehør. Den får god smag fra hvidløg og så har den stadig lidt bid, hvilket vi rigtig godt kan lide.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar