Brødbudding med kanel og glasur Brødbudding med kanel og glasur Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 6 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 40 minutter Samlet tid 1 time Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på brødbudding med kanel og glasur. En lækker bread pudding, hvor du kan bruge brødrester og undgå madspild. Ingrediensliste Brødbudding 250 g. franskbrød 2 stk. æg 75 g. sukker 1,5 dl. mælk 1,5 dl. piskefløde 1 tsk. stødt kanel 1 tsk. vaniljesukker Glasur 200 g. flormelis 3 spsk. vand Fremgangsmåde Skær brød ud i tern på ca. 2-3 cm. Rør æg, mælk, fløde, sukker, vaniljesukker og kanel sammen i en skål. Kom brødet i skålen og vend det godt rundt. Lad det stå og trække i 10 minutter. Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Smør en bradepande (vi brugte en som var 23×16 cm.) med olie eller smør. Fordel din brødblanding i bradepanden. Bag fadet i den forvarmet ovn i ca. 35-40 minutter. Tag fadet ud. Lad din brødbudding køle lidt af. Rør glasur sammen af flormelis og varmt vand. Juster tykkelsen ved enten at tilsætte mere vand eller mere flormelis alt efter hvor tyk/tynd du vil have den. Fordel glasur udover. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på brødbudding med kanel og glasur Her får du opskriften på en klassisk brødbudding med kanel og glasur. Sådan en bread pudding er den perfekte måde at udnytte en rest franskbrød på. Selvom det er blevet tørt og kedeligt, så behøves det slet ikke at gå til spilde. Resterne kan nemlig nemt trylles om til den lækreste brødbudding, hvor brødet skæres ud i firkanter. Herefter vendes det sammen med en æggeblanding lavet med æg, kanel og mælk. Så bliver det hele bagt i ovnen og til sidst toppes den med glasur. Du får sådan en lækker kage-agtig ting, som faktisk minder meget om kanelsnegle. I hvert fald i smagen. Så hvis du er pjattet med kanelsnegle og generelt ting med kanel i, så er det her den ideelle måde at bruge dine brødrester på. Den smager helt fantastisk, når den stadig er lun og lige er blevet toppet med glasur. LÆS OGSÅ: Bread pudding opskrift Bread pudding eller brødbudding er en klassiker i det engelske køkken. Her er det en fast opskrift i de fleste familier. Det er knap så udbredt i Danmark og vi forstår faktisk ikke hvorfor. Det er så nem og lækker en måde at trylle dine brødrester om til den lækreste kageagtige ting! Er du ikke til glasur, så udelader du bare det. Er du mere til en mørk glasur, så kom lidt kakaopulver i. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.